Infrastrukturen i Holbæk ser vi dagligt er et problem. Konservative hæfter sig ved, at der planlægges en større omlægning af Harmskrydset og en ny lysregulering i stedet for rundkørslen ved Valdemar Sejrsvej og Skagerakvej.
- Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Vi mener, at en forlængelse af den firesporede Valdemar Sejrsvej skal forlænges helt ud til syd for Hellestrup. Det vil betyde at trafikken kan afvikles i to spor frem for et.
Med en smart løsning ved Harmskrydset med højresvingsbaner, der er uden om lysreguleringen, vil der komme et væsentligt bedre flow i trafikken. Måske vil denne løsning også få nogen til at vælge denne vej ind i Holbæk by og dermed give mulighed for at tage trykket af Kalundborgvej og Roskildevej.
Stenhusvej har vi desværre ikke nået at få forbedret i år, men i sommerferien 2026 kommer der nye buslommer og den bløde trafik får adgang under vejen, så her er forventningerne store, og det vil givet hjælpe på de daglige udfordringer her.
Vores fremtidige planlægning skal ændres, så vi sikrer fremkommelighed før vi starter på at bygge nyt.
- Prøv vores kandidattest, der er skræddersyet dit lokalområde på sn.dk/kv25. Her finder du også politiske analyser, valgdebat og de vigtigste valgtemaer fra dit område. Vi skriver om det, der er helt tæt på dig.