TV-stjerne kigger ind i galleriet

Det er langt fra første gang, Stine Kailow udstiller sin kunst. Hun har både været i Polen og Finland og en længere række steder i Danmark såsom i Rundetårn.

Det er langt fra første gang, Stine Kailow udstiller sin kunst. Hun har både været i Polen og Finland og en længere række steder i Danmark såsom i Rundetårn.

Foto: Galleri Per Hillo

Galleri Per Hillo i Rødovre Centret får i weekenden 8. og 9. november besøg af en tv-stjerne. 

Nemlig Stine Kailow, kendt fra serien "Ups, vi er voksne". Det bliver i form af en såkaldt "jule-pop up", hvor hun udstiller egne værker og vil sammen med Per Hillo være til stede begge dage mellem klokken 10 og 12 og 14-16, hvor man kan tage en snak og købe deres kunst.

En eftermiddag i Galleriet Per Hillo i Rødovre Centrum stod Stine Kailow og hendes far Lars og kiggede på kunst.

Har malet fra bryllup

Om baggrunden for "pop up"-udstillingen fortæller kunstkonsulent Bonnie C. G. Fyhr, at Stine Kailow tidligere har malet en akvarel fra hendes datter og svigersøns bryllup i 2024. 

- Min datter Emma er også kæmpe fan af tv-serien og Stine, og kan genkende alle situationer omkring unge mennesker med Downs Syndrom, da hun selv har arbejdet på et bosted for børn og unge med "downs". Emma var vild med Stines "streg" og kontaktede Kunstskolen og var så heldig at Stine gerne ville male dem. Vi fik en god snak om kunst, farver, hjerter og det at være "en stjerne". 

Stines far Lars Kailow bemærkede, at det kunne være sjovt at udstille i et rigtigt galleri.

- Den bold greb jeg, og efter at have talt med Per Hillo i løbet af aftenen, så inviterede vi Stine og Lars ind i galleriet for at få en snak om en fælles event, hvor både Stine og Per Hillo kunne udstille og sælge deres kunst. 

Hun ser nu  frem til arrangementet:

- Når man kender Per Hillo, så var jeg sikker på at de to var "a perfect match" - Per Hillos store engagement med velgørenhed, fællesskaber, hjerter, familier og kærlighed, ville gå op i en højere enhed med Stines elskelige kunst og hendes egen store kærlighed for hjerter og især farven lyserød.

Der vil blandt andet være salg af kunsttryk, julekort, akvareller, malerier på lærred og julekugler. Per Hillo og Stine vil lave et fællesmaleri som også kommer til salg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...