Det var svært at finde stoleplads, og enkelte borgere måtte stå op, da Fredensborg Kommunes vælgermøde fandt sted i en stuvende fyldt rådhuskælder. Samtlige 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, var repræsenteret til debatten, der blev ledt af tv-vært og journalist Niels Krause-Kjær. Flere emner var oppe at vende, og blandt andet fyldte sagen om den famøse svømmehal en del, og det affødte en debat om velfærd.
Vælgermøde trak folk af huse: Velfærd og svømmehal splittede panelet ad
Der var fuldt hus og mere til, da kommunens vælgermøde fandt sted på rådhuset tirsdag. Særligt velfærd og svømmehal blev flittigt diskuteret.