”Havet sukker, stønner og græder – for intet er helligt i fortjenestens læder. Havet, du skjulte losseplads, vi har fyldt dig med skidt og skrammel. Mennesket – så blindt, så koldblodigt, naivt og vammelt. Men fjordene og havet husker, og sandet kan tale; fortælle om alt det, vi gemte væk, uden at betale – det helt fatale. Smukke Præstø Fjord, Dybsø, Karrebæk Fjord – snart er I brune og døde, mens vi mennesker har mæsket os i rigdom og jordbær med fløde,” sådan lød et lille uddrag fra byrådsmedlem Charlotte Roests (S) poetiske talestrøm, da hun – sammen med øvrige byrådsmedlemmer fra Næstved, diverse foreninger, borgere og ikke mindst miljøminister Magnus Heunicke (S) – var inviteret til det, der efterhånden og – i ironisk tale – er blevet en tradition ude foran Kulturhuset Boderne i Næstved.
Magnus Heunicke gør status – men er det nok til at redde fjordene?
Under Havets Dag i Næstved, arrangeret af Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet Næstved, blev der sat fokus på de danske fjordes tilstand og nødvendigheden af politisk handling.