City 2 og Nordisk Film Biografer Taastrup fylder 50 år fredag den 31. oktober. Fødselsdagen markeres i hele uge 44 med tilbud og events.
Blandt andet vises "JAWS" og "Olsen Banden på Sporet". Derudover kan man deltage i en filmquiz og være med, når biografen blænder op for en særudgave af sin Comedy Club, hvor to kendte komikere lægger vejen forbi.
Lørdag den 1. november kl. 11-15 skruer biografen tiden til sit fødeår, 1975, og sælger en lille popcorn til fem kroner.
Via www.nfbio.dk/dokumenter/taastrup-50-aars-jubilaeum kan man læse mere.