Nu gælder det kampen om lygtepælene – sådan er reglerne for valgplakater

Det gælder de bedste placeringer, når startskuddet til at hænge valgplakater op går lørdag klokken 12.

Lørdag går det løs og bydes lygtepæle bliver forvandlet til plakatsøjler. Her er det De Konservatives Annette Wiencken, der tog fat for fire år siden.

Lørdag går det løs og bydes lygtepæle bliver forvandlet til plakatsøjler. Her er det De Konservatives Annette Wiencken, der tog fat for fire år siden.

Foto: Morten Timm

Meningerne om valgplakater er mange. Men vi kommer ikke uden om dem, og lørdag klokken 12 starter kandidaternes kamp om at få de bedste pladser i kommunens lygtepæle igen.

På stiger og med masser af strips rykker partisoldaterne ud med de farvestrålende papskilte med smilende ansigter og listebogstaver på. I forvejen har de nøje udvalgt de steder, de vil hænge i de næste uger. 

Men der findes klare regler for valgplakaterne, som de håbefulde kandidater skal huske overholde. Ellers risikerer de at få en regning fra kommunen.

  • Prøv vores kandidattest, der er skræddersyet dit lokalområde på sn.dk/kv25. Her finder du også politiske analyser, valgdebat og de vigtigste valgtemaer fra dit område. Vi skriver om det, der er helt tæt på dig.

Selv om der altså er delte meninger om valgplakaterne, så er de er en gammel tradition, der giver de lokale kandidater mulighed for at præsentere sig for vælgerne.

Alle plakater skal være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på bagsiden, så man hurtigt kan identificere, hvem de tilhører.

Læs også

 

Kræver tilladelse

Ifølge Vejdirektoratets regler for valgplakater må de kun opsættes på arealer, hvor man har tilladelse. Det gælder både private og offentlige områder. 

Plakater må ikke sættes op på offentlige vejarealer, skilte eller master uden kommunens tilladelse.

Plakatens størrelse er også reguleret. De maksimale mål er 50 x 70 centimeter.
Overtrædelse kan medføre, at plakaterne bliver fjernet. På kandidatens regning.

Valgplakaterne må tidligst opsættes 30 dage før valgdagen - i dette tilfælde lørdag den 25. oktober fra klokken 12 - og skal være pillet ned senest syv dage efter valget den 18. november.

Regler for ophængning af valgplakater

Plakater må kun hænges op på arealer, hvor man har ejers eller myndighedens tilladelse
Valgplakater må som udgangspunkt ikke opsættes på offentlige vejarealer, skilte, master eller lygtepæle uden tilladelse fra kommunen
En plakat må højst måle 50 x 70 centimeter
Plakater må tidligst hænges op 30 dage før valgdagen - lørdag den 25. oktober klokken 12
Plakater skal fjernes senest syv dage efter valget - 26. november klokken 24
Plakater må ikke udgøre en fare for trafikanter, fodgængere eller cyklister
Plakater må ikke beskadige træer, skilte, stolper eller andre ophængningssteder
Opsætning på private arealer kræver ejerens samtykke.
Kommunen kan fjerne plakater, der hænger uden tilladelse, eller som overtræder reglerne.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...