Pris til passioneret kokkeelev:   - Jeg håber, at flere unge får øjnene op for faget

Kokkeelev Lukas Just Bloch har modtaget hæder for sit engagement og håber at kunne inspirere flere unge til at vælge kokkefaget.

På billedet ses fra venstre Thomas Lykke Pedersen, Simon Roy Vind, Micki Øder, Lukas Just Bloch, Lars Søndergaard og John Hemming

På billedet ses fra venstre Thomas Lykke Pedersen, Simon Roy Vind, Micki Øder, Lukas Just Bloch, Lars Søndergaard og John Hemming

Foto: Fredensborg Kommune

Lukas Just Bloch fik både blomster og en kontant pris, da han blev hædret med årets Lærlinge-/elevpris i Fredensborg Kommune ved erhvervskonferencen på rådhuset den 22. oktober.

Det skriver Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

Jeg er glad for og stolt over prisen – og håber den kan være med til at gøre andre unge interesserede i at blive kok.

Lukas Just Bloch, kokkeelev

- Der er rigtig mange gode grunde til, at Lukas har fortjent årets Lærlinge-/elevpris. Blandt andet hans store engagement, hans faglige stolthed og overskud til også at være omsorgsfuld overfor de mennesker, han møder på sin vej, sagde Erhvervsrådets formand, John Hemming, i sin tale og begrundelse for, at prisen gik til Lukas Just Bloch, som er kokkeelev på Bistroen på Fredensborg Store Kro.

- Jeg er glad for og stolt over prisen – og håber den kan være med til at gøre andre unge interesserede i at blive kok, som jeg synes er et fantastisk fag, fordi du både kan glæde dine gæster og kolleger, sagde Lukas Just Bloch, da han modtog prisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...