Måske får Tina Beck-Nilsson (S) og Thomas Malthesen Hiorth (SF) ret. Valget i Kalundborg kan alligevel vise sig at blive ganske spændende. I hvert fald ifølge en ny meningsmåling fra analysevirksomheden Epinion. I denne meningsmåling står borgmesterpartiet Venstre til at få sig en gevaldig vælgerlussing.

Meningsmålingen er gennemført blandt mere end 100.000 respondenter i alle landets 98 kommuner og er den største af sin slags til dato.

Målingen har en række usikkerhedsmomenter - ikke mindst at en stor gruppe af vælgerne endnu ikke har besluttet, hvor de vil sætte deres kryds på valgdagen. I Kalundborg Kommunes tilfælde er der tale om 47 procent af vælgerne, der endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds. Næsten halvdelen af kommunens stemmer er altså stadig i spil. Samtidig er der en ekstra usikkerhed i forhold til lokallister, da ingen af dem indgår i meningsmålingen. Når det er sagt, står Venstre dog over for en markant tilbagegang, hvis ellers meningsmålingen står til troende.

Tegner et øjebliksbillede

Partiet fik i 2021 35,0 procent af stemmerne. Ved dette valg står partiet kun til at få 26,3 procent - en tilbagegang på 8,7 procentpoint. Godt nok er der en statistisk usikkerhed på resultatet, men selvom man lader den falde ud til partiets fordel, ser Venstre ud til at miste næsten fem procent af stemmerne. Borgmester Martin Damm (V) er dog fortrøstningsfuld.

- Meningsmålinger tegner et øjebliksbillede, men vi har erfaring for, at vi plejer at vinde 8 til 9 procent i den sidste måneds tid af valget. Ved kommunalvalget i 2021 lavede vi vores egen meningsmåling en måneds tid før valget, og der lå vi faktisk dårligere, end vi gør i denne måling. Alligevel endte vi med at få 35 procent af stemmerne, siger borgmesteren.

Martin Damm mener, at det faktum, at næsten hver anden vælger endnu ikke har besluttet sig for, hvor de skal sætte deres kryds på valgdagen, kan komme Venstre til gode.

- Vi er det eneste parti, som har lokale kandidater i alle byer. Ønsker man at stemme personligt, så har vi en fordel. Samtidig kommer man ikke udenom, at der er en borgmestereffekt, mener han.

Hold da op det er fantastisk

Borgmesteren kan samtidig glæde sig over, at et - i hvert fald på papiret - borgerligt parti står til at storme ind i kommunalbestyrelsen. Det er Danmarksdemokraterne, der har indgået valgforbund med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, og som står til at vinde 8,5 procent af stemmerne.

- Hold da op. Det er rigtigt positivt. Det ville være fantastisk, hvis det blev resultatet, siger partiets spidskandidat Peer Justesen, da han får forelagt meningsmålingen.

Peer Justesen opfordrer dog sine partifæller til at slå koldt vand i blodet og ikke tage sejren på forskud.

- Vi er et helt nyt parti i Kalundborg-sammenhæng, og det kræver hårdt arbejde at blive valgt. Vores mål er at få i hvert fald ét mandat, så vi kan få repræsentation i kommunalbestyrelsen og få vist vælgerne, hvad det er, vi står for, siger han.

Vælgerne er klar til noget nyt

På venstrefløjen står SF til en pæn fremgang. Ved valget i 2021 fik partiet 8,1 procent af stemmerne, mens de ved dette valg står til at få 11,2 procent.

- Det flugter meget godt med vores egen oplevelse. Jeg føler, at vi gør det godt, og at der er opbakning til vores parti ude i kommunen. Jeg forventede en fremgang, og vores mål ved valget er at vinde et tredje mandat - jeg håber personligt, at vi kan komme op på fire, siger spidskandidat Thomas Malthesen Hiorth.

Socialdemokraterne kan til gengæld notere sig for en tilbagegang fra 26 procent i 2021 til 22,2 procent i denne meningsmåling. Partiets spidskandidat Tina Beck-Nilsson tror dog på, at partiet kan indhente de tabte stemmer i løbet af valgkampen.

- Vi fornemmer, at vælgerne er klar til at prøve noget nyt. Vi har en rigtig god dialog med vælgerne og føler, at der er opbakning til vores fokus på folkeskolen, en tæt dialog med det lokale erhvervsliv og lokalråd samt et øget fokus på kulturen, siger hun.

Et redskab for borgerne

Uanset om partierne er gået frem eller tilbage i meningsmålingen, er der dog stadig meget at kæmpe om i den kommende måneds tid, siger valgforskere. For en meningsmåling er blot et øjebliksbillede og ikke det endelige resultat.

- Man kan ikke bare regne med, at meningsmålingerne er valgresultatet. Selv exitpolls kan være meget upræcise, så hvis man tror, det er en form for forudsigelse af, hvad der kommer til at ske, så er det helt forkert, siger Eva Sørensen, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Det betyder ikke, at meningsmålinger ikke tjener et formål i valgkampen, mener hun.

- De er et redskab for borgerne til at orientere sig, og på mange måder kan de også øge interessen for kommunalpolitik, fordi man får en fornemmelse af, hvad der er ved at ske. Og det kan også få nogen ud af hullerne. Måske kan de konstatere: Okay, går det i den retning? Det er for galt. Nu må jeg ud og være med her, for det der, det er for galt. Så jeg synes, det øger informationsniveauet, siger Eva Sørensen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på de svage punkter i meningsmålingen, siger Roger Buch, der er centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Lokale meningsmålinger er svære at lave. Meningsmålingsinstitutterne har god erfaring med at lave rigtig fine landsdækkende målinger. Men lokale målinger har de ikke nær de samme erfaringer med, og det er meget sværere – netop fordi der er forskellige forhold. Det er jo for eksempel ikke alle de store partier, der er i alle kommuner, siger han.