Mand fandt pistol under havearbejde

Politiet vil nu undersøge sagen nærmere.

Havearbejdet udviklede sig pludselig dramatisk for en 63-årig mand fra Rødovre, da han gik og klippede hæk på en adresse i Greve tirsdag morgen. 

Her fandt manden en pistol i hækken. Pistolen lå inde i hækken i et hylster.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder. 

- Manden var i gang med at klippe hæk ude ved et firma, og i den forbindelse får han øje på, at der ligger noget som kunne ligne en pistol, og herefter ringer han til os. Vi kommer derud og kan se, at det er en pistol, og vi tager den med os, så den ikke ligger i hækken, fortæller Maria Sander Hansen fra Midt- og Vestsjællands Politis kommunikationsafdeling. 

Undersøger pistolen 

Politiet kan allerede sige nu, at pistolen ikke tilhørte manden, som fandt den. Manden var blot på arbejde ude ved firmaet, som ligger på Håndværkerbyen i Greve.

- Der var ikke andre end manden til stede derude. Vi ved derfor endnu ikke, hvem pistolen tilhører. Vi har taget pistolen ind til undersøgelse, og så er der nogle herinde, som vil kigge på den, lyder det fra Maria Sander Hansen. 

Episoden fandt sted tirsdag morgen klokken 08.55. Manden kunne efterfølgende fortsætte havearbejdet, oplyser politiet. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...