Lørdag skete der en tragisk ulykke i krydset mellem ringvejen og Hovedvejen, hvor en 59-årig mand mistede livet. Hovedstadens Letbane er allerede ved at undersøge, hvad de kan lære af ulykken. Politiets foreløbige udmelding giver dog også et foreløbigt svar: Respekter det røde lys og vær opmærksom i trafikken. Her er mine bud på, hvordan man kan hjælpe især de bløde trafikanter med det.
- En tragisk ulykke i krydset mellem ringvejen og Hovedvejen kostede en 59-årig cyklist livet, muligvis på grund af kørsel over for rødt lys.
- Hovedstadens Letbane undersøger ulykken, men driften fortsætter uændret, da systemerne ikke anses for at have fejlet.
- Bløde trafikanter i krydset har udviklet dårlige vaner, da de ofte ignorerer det røde lys på grund af lange ventetider.
- Ændringer i lyskrydsets cyklus gør det mere uforudsigeligt, hvilket kræver større opmærksomhed fra trafikanterne.
- Ombygning af krydset i 2012 reducerede antallet af uheld, men nye udfordringer opstår med letbanens intensiverede drift.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Jeg synes, det er forkert, når eksempelvis TV2 Kosmopol siger, at ulykken er ”det, der ikke må ske”. Den sætning skal være forbeholdt situationer, hvor systemer, der ellers skulle skabe sikkerhed, fejler. Det var formentlig ikke situationen her. Vi har fået en letbane, der kører i blandet trafik. Systemerne, der skal skabe sikkerhed, er trafiklys – og trafikanternes opmærksomhed og ikke mindst villighed til at overholde et rødt lys.
Ulykken i ringvejskrydset
Lørdag blev en 59-årig mandlig cyklist dræbt i en ulykke med Hovedstadens Letbane. Mandag sagde Vestegnens Politi til Ritzau, at deres foreløbige undersøgelser indikerer, at den ofret kan have kørt over for rødt lys i krydset. Letbanen har fået sin endelige godkendelse til at igangsætte driften – den bliver der ikke ændret på, på baggrund af ulykken.
Jeg bor lige ved siden af krydset, og færdes i det dagligt. Og det sker jævnligt, at især bløde trafikanter ikke respekterer det røde lys. Skulle vi have haft et transportsystem såsom S-tog på tværs, der ikke er afhængig af trafikanterne selv, så havde projektet og prisen været en helt anden – og projektet var ikke blevet til noget.
Har fået dårlige vaner
Krydset har givet især nogle af de bløde trafikanter, der bruger krydset fast, nogle dårlige vaner. En del af udfordringen i krydset er, at der faktisk er gjort rigtig meget for at øge trafiksikkerheden. Den øgede trafiksikkerhed tager dog længere tid, så man kan komme til at vente i op til 2,5 minut i krydset. Har man travlt, har faste brugere af krydset kunnet spare noget tid med meget lille risiko. Det er ændret nu.
I op mod et år af testkørslen kørte letbanen kun igennem krydset, når der som en del af krydsets normale cyklus var grønt for ligeudkørende på ringvejen. Det betød, at letbanen kunne komme til at holde for rødt. Det er ikke meningen. Nu kan letbanen også få grønt lys andre steder i cyklussen, når et tog nærmer sig. Det bliver altså mere uforudsigeligt, og derfor vigtigere at overholde det røde lys. Samtidig kører letbanetogene nu gennem krydset i normal hastighed, hvor de tidligere for det meste satte i gang gennem k
En løsning kunne være et ur, der fortæller hvor lang tid der går, før cyklister og fodgængere får grønt.
Jeg ser ofte fodgængere, der skal krydse ringvejen, gå over for rødt. En del af problemet her er, at man skal trykke på en knap for at få et grønt signal. Glemmer man det, må man vente en hel omgang. Det kan være lang tid at stå og vente, og nogle kan så finde på at gå over for rødt. En løsning kunne måske være at lave nogle mere synlige skilte, der gør fodgængerne opmærksom på, at de skal trykke for at få grønt lys.
Bundne venstresving har virket
Frem til 2012 var krydset mellem ringvejen og Hovedvejen det farligste i Glostrup. Fra 2008 til 2012 blev der registreret 28 uheld i krydset. I 2012 blev krydset ombygget, og antallet af uheld faldt i perioden 2013 til 2017 til 13. Hvor der ved tidligere uheld ofte var tale om ligeudkørende, der i høj fart kørte ind i en bil, der var ved at svinge til venstre, ændrede uheldene karakter til at være uheld, hvor en bil kørte op bag i en anden. Mindre alvorlige uheld, der oftere kun medfører en mekanikerregning, men ikke kræver en tur på skadestuen, eller det, der er værre.
En af de ting, der blev gjort dengang, var at lave bundne venstresving. I de fleste lyskryds i Danmark er der plads til venstresving, når der er blevet rødt for de modkørende. Nogle gange med en grøn pil og lidt tid til venstresving, andre gange skal man bare nå ’med over’, når der er gult i krydset. Det farlige i den situation er, hvis de modkørende ikke stopper for gult eller rødt.
Med de bundne venstresving er det lige omvendt. Her skal man svinge til venstre, før der bliver grønt for de modkørende, der altså som udgangspunkt skal holde pænt og vente. Problemet er, at det ikke er alle, der gør det. Det sker jævnligt i det kryds, at bilister, der skal ligeud, tror de har fået grønt, når de venstresvingende begynder deres sving.
Med letbanens intensivering af testkørslerne og den snarlige drift står Glostrup og de andre letbanekommuner med en ny trafikal situation, hvor det er vigtigt, at trafikanterne faktisk respekterer lyssignalet og trafikregler.