35-årig sigtet for forsøg på drab

En 35-årig mand sigtes for forsøg på manddrab efter et knivstikkeri i Frederiksværk, hvor en 28-årig mand kom i livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling til Ritzau.

Den 28-årige mand overlevede hændelsen, oplyser politiet.

Den sigtede fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag morgen ved Retten i Hillerød med henblik på varetægtsfængsling.

Politiet oplyser, at de to mænd kendte hinanden.

Knivstikkeriet fandt sted 5. oktober tidligt om morgenen. Her blev den 28-årige stukket med kniv på en adresse i Frederiksværk og bragt til sygehuset.

Anmeldelsen tikkede ind lidt efter klokken 6 den pågældende morgen.

Cirka fem timer senere var politiet færdige på stedet. Politiet vil endnu ikke oplyse nærmere om, hvor episoden er foregået.

Det er også fortsat uklart, hvad baggrunden for knivstikkeriet er.

Ingen andre er mistænkt i sagen, oplyser anklager Christian Bruhn-Andersen.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...