Som de to sidste partier i rækken meddeler Socialdemokratiet og SocialKonservative i Hørsholm, at de har indgået et teknisk valgforbund ved kommunalvalget den 18. november.
Valgforbundet er meget bevidst indgået på tværs af et konstitueringsparti (Soc.dem) og fra valggruppe 2 (udenfor konstitueringen) som en opfordring til bredere samarbejde i Hørsholm Kommunalbestyrelse efter valget.
- Med vores valgforbund symboliserer vi et ønske om et bredere samarbejde efter valget, lyder det fra Marcus Guldager, gruppeformand for Socialdemokratiet, og Thorkild Gruelund, formand og spidskandidat for SocialKonservative i en fælles pressemeddelelse.
- Udover at det giver matematisk mening for at undgå stemmespild hos begge partier, så er det fra os i Socialdemokratiet også en udstrakt hånd om et øget samarbejde. Jeg oplever, at der er meget der samler os, trods at vi i indeværende valgperiode sidder på hver vores side af konstitueringen, siger Marcus Guldager og nævner SocialKonservative stærke socialt kompas i forhold til at tage sig af de svageste.
- Det er også noget, vi kan se os i, tilføjer.
- Prøv vores kandidattest, der er skræddersyet dit lokalområde på sn.dk/kv25. Her finder du også politiske analyser, valgdebat og de vigtigste valgtemaer fra dit område. Vi skriver om det, der er helt tæt på dig.
Troværdig samarbejdspartner
For Thorkild Gruelund er det vigtigt, at minimere risikoen for stemmespild, som aftalen om et teknisk valgforbund kan forhindre.
- For SocialKonservative er menneskesyn af største betydning. Her ser vi Socialdemokratiet - efter flere års bekendtskab - som en troværdig samarbejdspartner, oplyser Thorkild Gruelund.
Socialdemokratiet går til kommunalvalget i Hørsholm med seks kandidater, men SocialKonservative har opstillet ti kandidater.
De andre valgforbund, der er indgået i Hørsholm er følgende:
- Det Konservative Folkeparti (C) og Moderaterne (M)
- Venstre (V) og Liberal Alliance (I)
- Borgerlisten Hørsholm (T) og Listen Anne Ehrenreich (E)
- Socialistisk Folkeparti (F) og Radikale Venstre (B)
Læs også
- Kandidatlisten er klar: 82 kandidater i spil til de 19 pladser i kommunalbestyrelsen
- Alle med i budgetaftale: - Vi sikrer ro om velfærd og fastholder sund økonomi
- Ib Lunde prøver med sin tredje lokalliste og sjette valg: - Jeg vil have væltet borgmesteren
- Robotstøvsuger-debat tændt igen på vælgermøde: - En belastning men vi har lige nu ikke andre løsninger
- Uværdig budgetlægning skaber uro blandt borgere
- Nygifte topper kandidatliste hos S