Søger vidner efter skud centralt i Rødovre - har du video?

Der søges både vidner og videooptagelser. 

En dør til en lejlighed er plomberet af politiet, efter at der er blevet skudt mod en dør og en kvinde er ramt.

En dør til en lejlighed er plomberet af politiet, efter at der er blevet skudt mod en dør og en kvinde er ramt.

Foto: Steven Knap

Natten mellem søndag og mandag blev der affyret skud mod en hoveddør på Bystrædet centralt i Rødovre. 

Københavns Vestegns Politi efterforsker en skudepisode, der fandt sted i nat omkring kl. 01.59 på Bystrædet i Rødovre. Her blev der affyret adskillige skud mod hoveddøren til en lejlighed, hvor en ung kvinde befandt sig. Kvinden blev ramt overfladisk, men har ikke været i livsfare.

Politiet søger nu vidner og eventuelle videooptagelser fra området:

- Vi har brug for vidner i denne forbindelse – og vi hører meget gerne fra borgere, der har hørt eller set noget mistænkeligt omkring kl. 02 på Bystrædet. Vi hører også meget gerne fra borgere, der har overvågningsvideo, som kan vise noget i forbindelse med skudepisoden, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse, som politiet har udsendt. 

Politiet har ikke lagt sig fast på et motiv for skyderiet.

- Det er for tidligt at lægge sig fast på et motiv – og lige nu efterforsker vi bredt, siger Charlotte Skovby.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes hele døgnet på telefon 43 86 14 48.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...