Tårnbytunnelen er spærret efter alvorligt trafikuheld

Politiet har fredag aften spærret Tårnbytunnelen på Øresundsmotorvejen i vestlig retning efter et trafikuheld

Politi og redningsarbejdere er til stede ved Tårnbytunnellen på Amager hvor en færdselsuheld har fundet sted fredag den 10. oktober 2025.

Politi og redningsarbejdere er til stede ved Tårnbytunnellen på Amager hvor en færdselsuheld har fundet sted fredag den 10. oktober 2025.

Foto: Steven Knap

Opdateret: Tårnbytunnelen på Øresundsmotorvejen er fredag aften spærret i vestgående retning efter et alvorligt færdselsuheld.

Det oplyser vagtchef i Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

- Vi fik en melding om et alvorligt færdselsuheld klokken 19.42 og er til stede.

- Trafikken bliver dirigeret op fra tunnelen og videre derfra, lyder det.

Vagtchefen kan endnu ikke oplyse omfanget af uheldet, eller hvor mange biler, der er involveret.

Tårnbytunnelen ligger på E20-motorvejen og ligger få kilometer fra Københavns Lufthavn.

Politi og redning arbejder ved uheldet, og derfor er Øresundsmotorvejen også stadig spærret ved Tårnbytunnelen, skriver P4 Trafik. 

Trafikken bliver ledt fra ved 18 Tårnby. Benyt 15 Lufthavn som en alternativ rute for at undgå køen. Det forventes, at oprydningsarbejdet tager tid, og tidshorisonten for spærringen er derfor ukendt.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...