Mangler du en tjener på din restaurant i Hornbæk? En it-medarbejder i din logistikvirksomhed i Taastrup? Har du forgæves søgt efter netop dén medarbejder i Danmark – så er der måske god grund til at kigge over Øresund efter arbejdskraft.
Tættere på, end du tror: Svenske hænder kan mildne dansk arbejdskraftkrise
Omkring 36.000 ledige fra Skåne med kompetencer inden for økonomi/administration, handel/service, it/systemudvikling og byggeri står klar til at arbejde på Sjælland. Et uudnyttet potentiale med milliardgevinster at hente for både Danmark og Sverige, ifølge Greater Copenhagen.