Camilla Ørsted Nielsen, der er værkstedskoordinator på Depotvej i Taastrup, er god til at spare DSB tonsvis af CO₂ og tusindvis af kroner. Ved at lade brugt arbejdstøj få nyt liv slipper DSB nemlig for at kassere tekstiler i god stand, og samtidig sender det et vigtigt signal om, at bæredygtighed er en naturlig del af det at arbejde i DSB.
Selvom mange vil sige, at det ikke er raketvidenskab, så var det til gengæld lettere sagt end gjort, da DSB i september i år begyndte at lade håndværkere og stationsbetjente overtage brugt arbejdstøj frem for automatisk at købe nyt.
For mens tøjet – primært orange arbejdstøj – fra tidligere medarbejdere sagtens kan genbruges, kræver selve koordineringen og lagerstyringen både ressourcer og tid, når det drejer sig om tøj til over 1.000 ansatte.
Heldigvis har DSB Camilla Ørsted Nielsen. Hun er værkstedskoordinator på Depotvej i Taastrup, hvor også vedligehold af S-tog varetages. Her er det hendes job at klæde både nye og erfarne kolleger godt på.
”Camillas tøjlager” har venlige sjæle da også skrevet på bordet i lagerrummet for genbrugstøj, og det er ikke helt forkert. Siden årsskiftet har hun nemlig haft til opgave at sortere og lagerstyre tusindvis af brugte stykker arbejdstøj og få dem integreret i DSB’s SAP-system.
Sparer på startpakkerne
Nu er arbejdet færdigt, og det brugte arbejdstøj – cirka 7.000 stykker i alt – ligger sirligt på rækker og hylder, så alle slags og størrelser hurtigt kan findes frem.
- Det har krævet en stor indsats at få styr på logistikken. Men det giver rigtig god mening, for tøjet fejler ingenting, og det ville være en skam ikke at genbruge det, siger Camilla Ørsted Nielsen og uddyber, at der er flere interessante besparelser at hente for DSB.
Tidligere fik alle nyansatte håndværkere og stationsbetjente en startpakke med 28 stykker nyt arbejdstøj bestående af bukser, T-shirts, trøjer, jakker med mere til en pris på cirka 7.000 kroner.
Ved at genbruge tøjet koster en sådan pakke nu omkring 1.000 kroner. Alene i september har Camilla gjort 20 startpakker klar plus løse dele til ansatte, der skulle have noget udskiftet. Dette arbejde gør en forskel på mere end én måde.
En superfed løsning
Skiftet fra nyt til brugt sparer nemlig ikke kun DSB for 667.200 kroner årligt i indkøb, men giver også en CO₂-besparelse på omkring 183 ton svarende til produktionen af 152.500 liter mælk, skriver DSB selv.
- Når vi har så meget brugt tøj – meget af det står endda som nyt – er der ingen grund til at købe nyt, før vi mangler det, siger Camilla Ørsted Nielsen, der tilføjer, at kollegerne, der til daglig bruger tøjet, grundlæggende er glade for initiativet.
- Nogle skal lige vænne sig til, at de ikke får et par spritnye bukser, når de gamle er slidt ned. Men folk forstår godt meningen, og så længe tøjet er i ordentlig stand, er de glade for ordningen, siger hun.
Det gælder også reparationshåndværker Anton Stigfeldt, der arbejder med at holde DSB’s S-tog kørende i bedst mulig stand.
- Jeg synes, det er en superfed løsning, for det er bare arbejdstøj, der alligevel bliver beskidt, når vi bruger det. Om det er brugt før, er lige meget, så længe det passer og virker, som det skal, siger han.
En vigtig indsats
I 2030 har DSB et miljømål om at reducere klimapåvirkningen fra egen drift med 98 procent. Og mens genbrug af arbejdstøj i en virksomhed af DSB’s størrelse ikke gør den største forskel i det samlede CO₂-regnskab, er det stadig en vigtig indsats, fortæller Aske Mastrup Wieth-Knudsen, bæredygtighedschef hos DSB.
- Genbrug af tøj er vigtigt for os, fordi vi er ansvarlige for vores brug af ressourcer. Både indadtil og udadtil sender det et signal om, at bæredygtighed er en kerneværdi hos DSB. Og det gælder hele vejen rundt, siger han.
Genbrug er godt, når det kan lade sig gøre, fortæller Aske Mastrup Wieth-Knudsen. Derfor er han også stolt og tilfreds med, at DSB har prioriteret at få det bedste ud af det brugte arbejdstøj, der indtil Camilla Ørsted Nielsen kastede sig over det, blot lå gemt på et lager.
- For at nå vores miljømål har vi brug for gode idéer rundt i hele DSB, og genbrug af arbejdstøj må meget gerne tjene som inspiration til andre områder, hvor tankerne bag måske også kan opskaleres, slutter han.