Inden jeg selv blev aktiv i politik, stemte jeg ofte personligt – især til kommunalvalget. Her har partiet aldrig haft helt samme betydning for mig som ved folketingsvalget. Jeg har altid ønsket at stemme på en person, jeg kunne se og mærke. Ikke bare én, der har læst et partiprogram og er vokset op i en ungdomsorganisation.
Jeg stemmer på mennesker med noget på hjertet. Mennesker, der tager opgaven som kommunalbestyrelsesmedlem alvorligt, og ikke kun dem, der fokuserer på enkeltsager som blomster i midterrabatten eller et skur på genbrugsstationen. Jeg ønsker kandidater, der vil være med til at sætte retning for kommunens drift og fremtid. I de sidste fire år har jeg mødt flere af den slags – også i andre partier.