En af miljøets og naturens helt store forkæmpere er død, 29. september 2025. Biolog Søren Wium-Andersen ville være fyldt 84 år 1. november. Født i Herning i 1941 og med solide jyske rødder, men trådte det meste af sit lange liv i Hillerød, bortset fra talrige rejser og ophold i udviklingslande. Han efterlader sig sin kone, biolog Gudrun Wium-Andersen.
Søren Wium-Andersen har taget utallige kampe på naturens og miljøets vegne både i medierne og bag kulisserne, som forskningslektor på Københavns Universitet, faglig miljørådgiver i Udenrigsministeriet eller i de senere år som selvvalgt bistand til foreninger eller privatpersoner. Kendetegnende for ham var det aldrig for egen vindings skyld.
Man må hyle med de ulve, man er i blandt, hedder et ordsprog. Ordsproget passer ikke på Søren Wium-Andersen, der ikke var bange for sine omgivelser, når han på naturens og miljøets vegne ytrede sig offentligt.
Læs også
I rette med Cheminova
En af de tidlige kampe var, da Søren og Gudrun Wium-Andersen gik i rette med Cheminova og kemifabrikkens forureningsudslip på Harboøre Tange. De kørte sagen via avisartikler og en netop indført lov om aktindsigt og var i medierne oppe mod store institutioner som Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. En bog af Gudrun og Søren Wium-Andersen med titlen ”Cheminova-sagen 1978” belyser sagens gang og anvendelse af aktindsigt holdt op imod mediernes dækning. Siden anvendte Søren Wium-Andersen flittigt aktindsigt i sin kamp for miljøet.
De første 17 år af sit arbejdsliv 1969–1986 var Søren Wium-Andersen drivkraft i opbygning af ferskvandsbiologisk laboratorium i Hillerød til et af de mest stimulerende forskningsmiljøer under Københavns Universitet. Han har en lang række ferskvandsbiologiske artikler bag sig fra den periode. Mange vidt citeret bl.a. opdagelsen af nogle vandplanters iltoptagelse via rødderne. Han tog orlov til en udstationering til Phuket i Thailand 1975-77, hvilket bidrog til at styrke Søren og Gudrun Wium-Andersen interesse for de globale natur- og miljøudfordringer.
Læs også
Miljøets vogter rundt om i verden
Med sit handlingsorienterede sind valgte ferskvandsbiologen midt i sin karriere at tage springet fra stillingen som forskningslektor til jobbet i Danidas bistandsfaglige tjeneste. Søren Wium-Andersen var i 1986 Udenrigsministeriets første biolog – i mange år den eneste – og miljøets vogter i mange af Danidas projekter og programmer rundt om i verden, hvor de menneskelige behov og den biologiske mangfoldighed var størst.
Fra 1986-2004 bestred han jobbet, og der var tryk på bistanden de år. Søren Wium-Andersen styrede eller deltog i mange af Danidas miljørelaterede missioner i de år til navnlig Sydøstasien og Afrika. I 1990erne gik miljøbistanden et gear op og udgjorde en halv procent af BNP. Det gav de ansatte i Udenrigsministeriet et kæmpestort ansvar.
Læs også
- Plads til forbedring
Fra 1997-2001 var han udstationeret på ambassaden i Tanzania med ansvar for fordelingen af flere hundrede millioner danske miljøkroner. Med stort overblik søsatte Søren Wium-Andersen projekter og programmer centralt i ministerier og landsbyer langt fra alfarvej, hvor den danske hjælp skulle gøre en forskel. Et af Wium-Andersen mange bemærkninger i den tid var, at ”der er plads til forbedring” sagt i alvor, men med glimt i øjet.
Bæredygtige byer var en anden del af Wium-Andersen projektporte-følje, og det siger lidt om hans arbejdskapacitet, at stillingen på den danske ambassade i Dar es Salaam i 2001 blev overtaget af to nye medarbejdere.
Læs også
Collstrop-grunden
Ved siden af et hektisk arbejdsliv var Søren Wium-Andersen formand i Danmarks Naturfredningsforening lokalkomite i Hillerød fra 1981-97. En af de sager han løftede som formand var forgiftningen af Collstrop-grunden i udkanten af Hillerød.
I 2023 optrådte han i sagen om udsivning af livsfarlige tungmetaller i TV2 Kosmopol, 37 år efter han blev ringet op af en døende Collstrop-medarbejder som formand for DN. Som med Cheminova-forureningen og med Søren Wium-Andersens egne ord en såkaldt ”generationsforurening” - en alvorlig forurening der sendes videre til næste generation.
Læs også
Pesticider og gylle
Efter at Søren Wium-Andersen i 2004 gik på pension fortsatte kampene for naturen. Blandt de mange sager, han tog op og forfulgte gennem en årrække, var landbrugets anvendelse af kobber og zink, udledning af næringsstoffer, jagtloven og forurening med PFAS. Meget rammende var titlen på et af hans sidste læserbreve ”vi ved bekymrende lidt om, hvordan pesticider og gylle påvirker biodiversiteten”. Også statsskovenes store høst af biomasse til kraftværker og påvirkning af biodiversitet navnlig på hjemmebanen i Grib Skov ved Hillerød blev påtalt i medierne.
”Det er svært at bide den hånd, der fodrer dig”, var et af hans talrige ordsprog. Wium-Andersen gik således i rette med sektorforskningsinstitutionerne eller de grønne, eller statens EU-rapporteringer når det faglige niveau efter hans mening blev for tamt og efter hans synspunkt blandet sammen med egne hensyn til job, fremtidige bevillinger og finansieringsmuligheder. Til stor irritation for nogle.
Læs også
Valgobservatør
Søren Wium-Andersen var udover naturen også engageret i demokrati- og samfundsanliggender i ind- og udland. Han var i 2005 efter sin pension udstationeret gennem det internationale humanitære beredskab (IHB) i et halvt år som våbenhvileobservatør på Sri Lanka og i 2006 fredsobservatør i den nordlige Archi provins på Sumatra efter tsunamien. Hans interesse for betydningen af demokrati og ytringsfrihed fik Søren Wium-Andersen afsted som valgobservatør til Ukraine og Belarus ad flere omgange i den periode.
Han lagde også arm med danske pensionsforeninger, som han mente ikke altid tjente medlemmernes interesser. Søren Wium-Andersen var som oftest en en-mandshær med misundelsesværdig indsigt, flid og energi revsede samfundet og navnlig landbruget som debattør i medierne.
I 2024 blev trepartsaftalen kritisk gennemgået, og aftalens efter hans vurdering mangel på princip om at forureneren bør betale og ikke betales.
Læs også
Begavet og lun
Bag den kritiske facade gemte sig et begavet og lunt menneske, der bevægede sig med stor integritet og ønskede handling bag de mange ord fra beslutningstagere til græsrodsbevægelser.
De, der kendte Søren Wium-Andersen, var ikke i tvivl om hans egen høje integritet og samfundssind, samtidig med han på det personlige plan havde overskud til at hjælpe venner og ligesindede.
Søren Wium-Andersen var en af de stemmer i miljødebatten, der har haft styrken til at stå alene og vedvarende forfølge det, han mente, var det rigtige. Og med uvurderlig støtte fra sin kone.
Mange af hans talrige indlæg kan læses på nettet. Han var tit langt forud for sin samtid med sine synspunkter og indlæg.
Danmark har mistet en af sine skarpeste og mest vedholdende natur- og miljøkritikere.