Krukker og kjoler under samme tag

Henrik Schönheinz har åbnet Kreta Krukker & Brugskunst i Skt. Peders Stræde.

Henrik Schönheinz har åbnet Kreta Krukker & Brugskunst i Skt. Peders Stræde.

Foto: Kim Rasmussen

Græske krukker og vintage-kjoler har umiddelbart ikke meget med hinanden at gøre, men de har alligevel fundet sammen.

Før sommerferien åbnede Kreta Krukker & Brugskunst i Skt. Peders Stræde 1A, hvor Henrik Schönheinz sælger krukker, stenfigurer, jernmøbler og alt muligt andet til haven.

Tøjbutikken Lili-Marleen overtog sidste år lokalerne i forbindelse med, at den flyttede fra Hersegade til Algade, hvor planen var, at butikken i Skt. Peders Stræde skulle være til gallakjoler.

Siden blev det besluttet at samle alt salg i Algade 34, og nu er det i stedet Kreta Krukker, som er på adressen, der også fungerer som lager for Lili-Marleen.

Det bliver i familien

Samarbejdet mellem de to butikker er ikke kommet helt ud af det blå.

Henrik Schönheinz er gift med Ida Lehrmann, som driver Lili-Marleen sammen med sine to døtre, Christina og Marilyn Lehrmann, og det var faktisk hans hustru, som i sin tid startede Kreta Krukker.

Læs også

- Og så endte jeg med at tage over. Jeg har været selvstændig siden 1984 og har kørt Kreta Krukker ved siden af, men i takt med at jeg er blevet ældre, har jeg fået mindre at se til og kan bruge mere tid på krukkerne, siger han.

Forsinket åbning

Henrik Schönheinz har drevet virksomhed i Vemmelev, hvor Kreta Krukker også lå frem til maj. Oprindeligt skulle butikken være åbnet i april, men så opstod der en forhindring.

- Hele Skt. Peders Stræde var gravet op, og det havde vi ikke lige regnet med. Så jeg var nødt til at opmagasinere hele Kreta Krukker imens, siger han.

Men nu er Henrik Schönheinz kommet på plads, og det sker også, at han giver en hånd med i Lili-Marleen.

- Jeg hjælper til i butikken, selv om jeg intet ved om kjoler, siger han.

Henrik Schönheinz hjælper til i Lili-Marleen, der drives af hans kone og hendes to døtre. Her ses han sammen med en af butikkens medejere Lisbeth Sea Kibenich-Juul alias Miss Diva.
Henrik Schönheinz hjælper til i Lili-Marleen, der drives af hans kone og hendes to døtre. Her ses han sammen med en af butikkens medejere Lisbeth Sea Kibenich-Juul alias Miss Diva. Foto: Kim Rasmussen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...