Neros Analyse undersøgte i juni 2025 den lokale synlighed, kendskab og attraktivitet af kommunens 10 revisionshuse som samarbejdspartner blandt 200 virksomheder i Roskilde Kommune – og analysen viser, at Dansk Revision Roskilde, der specialiserer sig i små og mellemstore virksomheder, nyder et betydeligt kendskab lokalt. 39 procent af de adspurgte oplever ”i høj grad” eller ”i nogen grad” Dansk Revision som synlig i lokalområdet gennem sponsorater, støtte eller deltagelse i aktiviteter, mens hele 46 procent kender Dansk Revision i enten nogen eller høj grad. Dansk Revision Roskilde har således en solid tilstedeværelse og synlighed i kommunen, og virksomheden vurderes generelt som kompetent, ikke mindst af mindre virksomheder.
Dansk Revision Roskilde har rødder tilbage til 1990, hvor virksomheden blev registreret som godkendt revisionsaktieselskab, og virksomheden drives i dag af partnerne John Lorey Petersen, Ewe Britt Bünsov Brøns og Dorthe Ploug Badensø, der beskæftiger 28 revisorer og regnskabskonsulenter med speciale i små og mellemstore virksomheder.
Kræfter til kerneydelsen
Ud fra værdierne Nærvær, Faglighed og Engagement hjælper Dansk Revision Roskilde deres kunder med alt inden for skat og moms, bilbeskatning, firmabiler, energiafgifter, personalegoder, repræsentation, gaver, fester, messer, rejser, ladestandere, energi samt alt, hvad små og mellemstore virksomheder ellers kan overlade til revisorerne, så kunderne kan fokusere kræfterne på deres kerneydelse.

Tid tiltrækker kunder
Dansk Revision blev tidligere i år kåret til landets bedste revisionsvirksomhed i kategorien 50-499 medarbejdere hos Great Place to Work, der undersøger arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. Et godt arbejdsmiljø smitter naturligvis af på kontakten til kunderne, så på den baggrund er det måske ikke overraskende, at partner hos Dansk Revision Roskilde, Dorthe Ploug Badensø, også kan notere sig stor tilfredshed blandt både medarbejdere og kunder.
- Vi arbejder under mottoet ’Nærvær er mere værd’, og vi ligger derfor på lavere porteføljer for at have mere tid til at tage os ordentligt af den enkelte kunde. Af samme grund oplever vi, at kunder gerne vil vælge os til, siger hun.
Første møde er gratis
Et udbytterigt samarbejde begynder med at lære hinanden godt at kende, så revisorerne fra Dansk Revision Roskilde kommer derfor gerne hjem til dig for at danne sig et helhedsindtryk af din hjemmebane samt visionerne for udvikling og vækst i din virksomhed. Dansk Revision Roskilde sætter en dyd i, at revision og rådgivning ikke behøver at være dyrt – og det første møde er altid uden beregning. Et skifte til specialisterne i små og mellemstore virksomheder er snildt og smertefrit, og revisor Mathias Hansen har nu visualiseret en timeline for overgangen til Dansk Revision Roskilde, der i seks enkle trin viser arbejdsgangen, der kan klares på en formiddag.
- Efter et indledende møde kan vi komme igennem det på en time sammen med kunden. Det er at sammenligne med et bankskifte, og vi klarer alle formaliteterne, så det foregår hurtigt og gnidningsfrit, forsikrer Mathias Hansen.

Altid tilgængelige
De ved begge, at det for mange af deres potentielle kunder handler om pris og tilgængelighed, og heldigvis kan Dansk Revision Roskilde levere på begge parametre.
- Tilgængelighed er vores klare styrke, og vi arbejder målrettet på at levere skræddersyede og overkommelige løsninger til vores kunder, uanset om de repræsenterer en større eller mindre virksomhed. Vi vil være top of mind hos dem, der overvejer at skifte revisor, fortsætter Mathias Hansen.
Hjælp hele vejen
Hos Dansk Revision Roskilde er der tilknyttet to revisorer til den enkelte kunde, så der altid er kort vej til kontakt.
- For mange mindre virksomheder er det en lettelse, at vi som Dansk Revision tager styringen på hele overgangen, helt fra opsigelse af den gamle revisor til oprettelse af nye digitale løsninger. Vi har færre kunder hver især og kan derfor garantere en bedre og mere nærværende service for den enkelte kunde. Nogle oplever, at det er svært at komme ind og svare på de relevante spørgsmål, så vi skriver direkte til kunden og holder dem i hånden i hele processen. Hvis det er ældre kunder, der oplever, at det digitale er en udfordring, sidder vi gerne med dem derhjemme. Og ellers kan også klare det online, hvor vi har værktøjerne til at klare det på deres skærm, siger Dorthe Ploug Badensø.