For lidt over en måned siden, delte borgmesteren i Høje-Taastrup Kommunen Michael Ziegler (K), at han var blevet ramt af leukæmi igen og sygemeldte sig. Men nu deler han positivt nyt.
- Michael Ziegler deler positive nyheder efter sin første kemobehandling mod leukæmi.
- Lægen har bekræftet, at der ikke er tegn på leukæmi, og Ziegler er i komplet remission.
- Selvom tegnene på sygdom er væk, skal Ziegler gennemgå yderligere behandlinger for at forhindre tilbagefald.
- Ziegler udtrykker optimisme og tro på, at han vil klare det resterende behandlingsforløb.
- Siden Zieglers sygemelding har Kurt Scheelsbeck fungeret som borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
For på sin Facebook-profil deler han sin læges ord efter at have afsluttet den første kemobehandling. Efter behandlingen fik han foretaget en knoglemarvsbiopsi, og da han var til samtale med sin læge, sagde lægen:
“Det ser super nydeligt ud. Der er ingen tegn på leukæmi. Du er i komplet remission!!”.
I opslaget fortæller han også om det videre forløb. For han er ikke færdigbehandlet.
Det er vanvittig godt! Det betyder, at alle forudsætninger er til stede for, at jeg kommer godt igennem resten af behandlingen. Jeg er ikke færdigbehandlet. Jeg skal have en omgang kemoterapi mere - for en sikkerheds skyld. Og jeg skal fortsat igennem en stamcelle- transplantation. Det har hele tiden været planen,
Michael Ziegler
- Det er vanvittig godt! Det betyder, at alle forudsætninger er til stede for, at jeg kommer godt igennem resten af behandlingen. Jeg er ikke færdigbehandlet. Jeg skal have en omgang kemoterapi mere - for en sikkerheds skyld. Og jeg skal fortsat igennem en stamcelletransplantation. Det har hele tiden været planen, skriver Michael Ziegler.
Tegnene på sygdom er væk, men han oplyser, at man nu skal sikre, at sygdommen ikke vender tilbage. Men samtalen med lægen og resultatet af biopsien giver optimisme.
- Men resultatet bestyrker mig i min klippefaste tro på, at jeg nok skal klare den, skriver Michael Ziegler.
Michael Ziegler meldte sig syg den 29. august, og siden har Kurt Scheelsbeck (K) overtaget hvervet og er fungerende borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Læs også
- Michael Ziegler ramt af leukæmi igen - sygemelder sig fra i dag - men er stadig borgmesterkandidat
- Kurt overtog borgmester-rollen sidst: - Vi må rykke endnu tættere sammen - også for Michael
- Chokket over borgmesterens tilbagevendte sygdom ramte kollegerne: - Tiden stoppede nærmest
- Borgere ønsker god bedring til borgmester: - Vi håber, han kommer rask ud på den anden side