Der har været en vandskade på plejehjemmet Mergeltoften i Nivå. Vandskaden har medført, at der er kommet fugt i fundamentet i træningslokalet.
Det betyder, at Træning & Rehabilitering, der blandt andet står for gentoptræning af borgere efter sygdom, må flytte alle sine aktiviteter til andre centre i i kommunen.
Læs også
- Rejsegilde på Mergeltoften
- Mergeltoften bliver testcenter for vaccine
- Rod i menuen: Plejehjemsbeboere betaler 4000 kroner om måneden, men får ikke den mad, de har bestilt
- Tre år uden el og vand
Men også dem der selvtræner skal være opmærksomme på, at træningslokalet på Mergeltoften ikke kan bruges i øjeblikket.
- Dette medfører desværre, at selvtræningstiderne nogen steder bliver ændret en smule. Vi beder om forståelse for, at dette er nødvendigt for, at vi kan opfylde vores træningsforpligtigelse i kommunen og henviser derudover til at rammen for selvtræning er fleksibel, da den et sat til at foregå, når Træning & Rehabilitering ikke selv skal anvende lokalerne, skriver kommune på sin hjemmeside.
Borgere, der har været vant til at benytte Mergeltoften til selvtræning, kan i stedet træne på kommunens øvrige faciliter på plejecentrene.
Kommunen regner med, at udbedringen af vandskaden kommer til at strække sig over nogle uger til måneder.
Mergeltoften er bygget på en gammel mergelgrav, og det er ikke første gang, der er problemer med vandskader.