Mand død i ulykke ved museum

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Politi og ambulance blev hurtigt tilkaldt ulykken.

Politi og ambulance blev hurtigt tilkaldt ulykken.

Foto: Presse-fotos.dk

En ældre mand er onsdag eftermiddag afgået ved døden i en ulykke i Jystrup. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder. 

- Der er et mindre tog, som man bruger til reparationer, der er kørt over en person med lav hastighed. Personen falder og slår hovedet ned i nogle brosten og er senere afgået ved døden, fortæller vagtchef Boye Rasmussen. 

Læs også

Politiet oplyser samtidig, at der er tale om en ældre mand på 89, som er død. De pårørende er blevet underrettet. 

Ulykken skete på Skjoldenæsvej tæt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og politiet modtog anmeldelsen klokken 14.32. 

Manden blev ifølge Midt- og Vestsjællands Politi påkørt af en banetrolje, som er en mindre togvogn, man bruger til transport og andet arbejde på togskinner.

Arbejdstilsynet vil nu undersøge nærmere, hvordan ulykken kunne ske. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...