Onsdag eftermiddag er der sket uheld på Hveen Boulevard i krydset ved Bornholms Allé tæt på City2.
Det oplyser Vestegnens Politi til Sjællandske Nyheder.
- To biler er kørt sammen, og de involverede måtte tilses af en ambulance. Vi har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvorvidt der skulle være nogen tilskadekomst, fortæller vagtchef Lars Guldborg.
Politiet kender endnu ikke til den specifikke årsag til uheldet, men mistænker, at en af bilisterne ikke har overholdt sin vigepligt.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.12.
