Kære læser,
Kommunalvalget nærmer sig, og i Fredensborg Kommune er der allerede mange emner på dagsordenen: Skoler og daginstitutioner, klima og natur, nyt rensningsanlæg, ældrepleje, svømmehal, trafik, kultur og byudvikling – blot for at nævne nogle få.
Men hvilke temaer er de vigtigste for dig? Som lokalt medie er en af vores vigtigste opgaver at sikre, at debatten op til valget rent faktisk afspejler de spørgsmål, der optager borgerne i hverdagen. Derfor inviterer vi dig til at komme med input til, hvad vi bør sætte fokus på i vores dækning af valgkampen.
Send os dine forslag - store som små.
Læs også
- Byrådsprofil stopper: - Jeg er kørt lidt træt
- Næsten 40 år i byrådet men hverken fed eller færdig - borgmesteren går efter fire år mere
- Budget uden drama: - Det er borgerne bedst tjent med
Det kan være en kort kommentar, en længere mail eller blot en idé til et tema. Jo flere ideer, vi får, desto bedre kan vi sætte fokus på det, der betyder noget for netop dig.
Kommunalpolitik handler i sidste ende om hverdagen dér, hvor vi bor. Lad os hjælpe hinanden med at få svar på de vigtigste spørgsmål før valgdagen i november.
Min mailboks er åben på martin.warming@sn.dk.
Jeg håber at høre fra dig.
Venligst, Martin Warming, redaktør, Sjællandske Nyheder i Fredensborg Kommune.