Fra spæd til voksen på børnehjem i Jægerspris

Generationer af børn er vokset op på børnehjemmet Skovlyst ved Jægerspris Slot, og 22. oktober kan man høre et af dem fortælle sin historie.

Generationer af børn er vokset op på børnehjemmet Skovlyst ved Jægerspris Slot, og 22. oktober kan man høre et af dem fortælle sin historie.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Frederikssund Historiske Forening inviterer til foredrag i Elværket onsdag den 22. oktober kl. 19.30 med forfatter og tidligere radiovært Jan Vogel, som vil fortælle om sin opvækst på børnehjemmet Skovlyst ved Jægerspris Slot.

Jan Vogels mor var blot 23 år, da hun fik ham. Hans far var aldrig inde i billedet, og da moderen ikke selv kunne tage sig af ham, blev Jan Vogel sendt direkte på børnehjem i Jægerspris. 

Da var han kun 10 dage gammel og lige udskrevet fra fødeafdelingen.

På børnehjemmet i Jægerspris voksede han op blandt andre børn, og så dem alle - en efter en - blive hentet hjem til deres familier igen. 

Mor kom aldrig tilbage

Hans egen mor kom dog aldrig tilbage efter ham. Jan var ni år gammel, da hans mor blev gift igen. Han var sikker på, at så ville hun komme og hente ham, men det skete aldrig. 

Hun ville starte på en frisk, og hendes nye mand ville ikke kendes ved ham og hans søster, de var jo hans mors uægte børn.

Jan Vogel var på børnehjemmet, til han blev 17 år.

I foredraget fortæller han om en barndom med massive svigt, hvor indfølende og anerkendende opmærksomhed fra voksne mennesker var en sjældenhed.

Foredraget handler også om, hvordan han med stort besvær og hjælp fra sin samlever Hanne klarede skærene i ungdomsårene og voksenlivet frem til i dag, hvor han er far til to voksne børn.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...