Frodes første dag i forårssol

Lørdag var der stor åbningsreception, da Restaurant Frode for første gang kunne byde gæster velkomne i Farum Hovedgade.

"Det har været en lang proces, og vi har glædet os," siger restaurantchef Cecilie Erlandsen om stedet på Farum Hovedgade, der er restaurant, bar og selskabslokale.

"Og til foråret kommer der også udeservering," siger hun.

Planen med Restaurant Frode er, at stedet skal blive en del af bybilledet, siger Lars Jacobsen, der sammen med sin hustru ejer Korf Ejendommme, der er selskabet bag det nye byggeri på hovedgaden med både boliger, erhverv og altså Restaurant Frode.

"Vi håber, det bliver et moderne forsamlingshus, hvor man kan mødes til frokost, en kop kaffe eller til middag," siger Lars Jacobsson.

Åbningen i den flotte forårssol var et tilløbsstykke, og der var godt fyldt op i den nye, flotte restaurant, hvor der er god plads, og hvor et stort vinkøleskab udgør en slags midte og samlingspunkt.

Frode er opkaldt efter købmand Frode Jensen, der i sin tid var købmand omkring det sted, der nu også officielt hedder "Frodes Plads".

Frode åbner helt officielt den 1. marts, skriver restauranten på Facebook.

Foto: Jens Berg Thomsen
Restaurantchef Cecilie Erlandsen.
Restaurantchef Cecilie Erlandsen.
Vinkøleskabet er i midten af restauranten.
Vinkøleskabet er i midten af restauranten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...