Politiet søger vidner efter krænkelse af 15-årig

Den 15-årige dreng kom på sin knallert, da gerningsmanden henvendte sig til ham. Politiet understreger dog, at der ikke er grund til utryghed ved færdsel på broen,

Den 15-årige dreng kom på sin knallert, da gerningsmanden henvendte sig til ham. Politiet understreger dog, at der ikke er grund til utryghed ved færdsel på broen,

Foto: Jens Wollesen

Fredag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse fra en 15-årig dreng om, at han kort forinden var blevet antastet af en mand. Manden havde stoppet ham, da han kom kørende på sin knallert ved cykelbroen i Benløse og givet udtryk for, at han ville have sex med drengen, der kørte fra stedet.

Manden beskrives som 30 år, 180 cm høj, kraftig af kropsbygning, lys i huden og med grå skægstubbe og iført grå sweatshirt, sorte jeans og hvide og sorte Nike sko. Han havde desuden et hvidt løbehjul med sig. Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har bemærket manden. De kan ringe på 114 for nærmere oplysninger.

Gerningsmanden er endnu ikke identificeret eller pågrebet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder. 

Samtidig understreger politiet, at der ikke er grund til utryghed blandt borgere i Benløse, og at de meget gerne modtager henvendelser, hvis nogen skulle støde på en person, der matcher det offentliggjorte signalement på telefon 114. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...