Der er kommuner, hvor magten ofte skifter, og så er der Brøndby. Her har Socialdemokratiet siddet tungt på borgmesterposten i mere end syv årtier. Meget tyder på, at vælgerne endnu en gang vil holde fast i den tradition til november, men bag den solide røde facade gemmer der sig også en kommune i forandring.

Brøndby er vokset hurtigt i de senere år. Indbyggertallet er på fire år steget fra cirka 35.000 til cirka 40.000 personer. En stor del af tilgangen er sket i den nye bydel Kirkebjerg, hvor privat udlejning har tiltrukket mange nye beboere og haft indflydelse på den demografiske sammensætning. 

Mange af de nye borgere har en højere gennemsnitsindkomst end i resten af kommunen, men tilgangen har også lagt pres på skoler og institutioner i Brøndbyvester. Og særligt én gruppe af nye indvandrere skaber opmærksomhed i faglige kredse. 

Det er borgere, der er i arbejde og derfor ikke nødvendigvis fremtræder i de klassiske integrationsstatistikker. 

Eksempelvis er en stor del af dem ikke en del af det organiserede arbejdsmarked, som vi kender det i Danmark, og det skaber udfordringer både socialt og strukturelt. Men der er også sproglige udfordringer forbundet med nogle af de nye borgere, især blandt børnene. 

Med den store tilgang af borgere i Brøndbyvester er der i de senere år også kommet en stor andel af etsprogede børn, og det har har skabt ressourcemæssige udfordringer på den lokale skole.

Netop Brøndbyvester Skole er også udfordret af, at andelen af børn er vokset markant. Lige nu er der op til syv spor på visse klassetrin, og ingen ønsker, at udviklingen skal føre til et ottende spor. 

Løsningerne er imidlertid ikke lige til, og ingen partier er endnu kommet med en løsning på den store udfordring. Det samme gælder parkeringsproblematikken i kommunen.

Mange nye vælgere

Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening er omkring en tredjedel af alle vælgerne i Brøndby nye, og over halvdelen af dem er kommet til Brøndby udefra. Alene i Brøndbyvester er antallet af stemmeberettigede borgere vokset med 2653 personer, blandt andet som følge af udviklingen af boligområdet i Kirkebjerg.

Det er borgere, der ikke nødvendigvis har historiske bånd til Socialdemokratiet, og derfor er de måske også mere tilbøjelige til at skifte side sammenlignet med folk, der har boet hele livet i kommunen. Spørgsmålet er dog, om de nye vælgere også udnytter deres stemmeret. 

Valgdeltagelsen i Brøndby er en af landets laveste, og i 2021 holdt næsten halvdelen af vælgerne sig væk fra stemmeboksene.

Derudover har Socialdemokratiet skiftet borgmester for under halvandet år siden. Kent Max Magelund (S) har i flere perioder samlet kommunen og nydt bred opbakning, men i 2024 valgte han at gå på pension.

Den nuværende borgmester, Maja Højgaard (S), overtog posten efter en intern afstemning, hvor hun kun lige akkurat sikrede sig flertal i den socialdemokratiske gruppe. Siden har partiet udadtil samlet sig bag hende, men spørgsmålet er imidlertid, om det også er tilfældet bag facaden.

Socialdemokratiet har dog historisk haft et solidt tag i Brøndby, og ved de seneste tre valg har partiets stemmeandel således ligget stabilt omkring 53 procent. Det betyder, at Socialdemokratiet har kunnet bestemme selv, men i stedet for at bruge flertallet til at tromle modstanderne har partiet holdt fast i en samarbejdslinje.

Venstre og Dansk Folkeparti har været faste partnere siden seneste valg, og SF er rykket helt tæt på Socialdemokratiet i løbet af de sidste fire år. 

Enhedslisten står uden for konstitueringen og har markeret sig som en kritisk ven over for det nuværende flertal, mens Det Konservative Folkeparti har til gengæld markeret sig som en højlydt opposition i de seneste fire år - og efter otte års fravær i kommunalbestyrelsen. 

Partiet står som det eneste uden for den brede politiske aftale om Brøndbys fremtid, som de øvrige partier har tilsluttet sig før valget i 2021. Aftalen var en taktisk genistreg af daværende borgmester Kent Max Magelund, der med sin brede opbakning sikrede ro om kommunens langsigtede udvikling.

SF i særlig position

SF står i en særlig position frem mod valget den 18. november. Partiet fik lidt over seks procent af stemmerne i 2021, men med national fremgang i ryggen kan selv et enkelt ekstra mandat tippe balancen.

Det kan godt være, at Socialdemokratiet og SF nærmer sig hinanden politisk og har indgået et valgteknisk samarbejde. Der skal dog ikke herske tvivl om, at får SF muligheden, vil partiet gå efter borgmesterkæden, som det var tilfældet i 2009. 

Tradition og mandatfordeling taler muligvis imod, men det gør selvtillid og momentum ikke. I Brøndby handler det om at kunne tælle til 10.

Lige nu har Socialdemokratiet 11 uf af 19 mandater i kommunalbestyrelsen, og derfor kan Maja Højgaard selv vælge, hvor bredt hun vil samarbejde. Mister Socialdemokratiet derimod to mandater til valget, vil SF alligevel kunne sikre dem et flertal og dermed borgmesterposten, men det bliver ikke for enhver pris.

SF lurer som sagt i kulissen, og i forhold til valget i 2021 går kun tre spidskandidater igen i år. Det betyder, at flere partier skal finde deres ben i en ny konstellation, men det betyder også, at personlige relationer og lokale alliancer kan få større betydning end tidligere. 

Går Socialdemokratiet markant tilbage, lurer scenariet, hvor SF kan forsøge at kuppe sig til borgmesterposten med hjælp fra de øvrige partier, også selvom det på overfladen ikke virker ret sandsynligt. Det vil formentlig kræve en forsoning med Det Konservative Folkeparti, og her er afstanden for stor både politisk og personligt.

Langt hen ad vejen består det politiske billede i Brøndby altså af én konstant og flere ubekendte.

Den konstante faktor er, at borgmesterposten med stor sandsynlighed forbliver hos Socialdemokratiet. De helt store spørgsmål er, hvor stærkt Maja Højgaard kan træde i karakter, hvordan SF’s fremgang spiller ind lokalt, og hvordan oppositionen ser ud efter valget den 18. november.

Maja Højgaard har statistikken med sig, men med mange nye vælgere er intet givet på forhånd.

Læs også

• Vagn spiller guitar derhjemme - og dyrker politik på rådhuset
• Kurt vil udvide brugen af kunstig intelligens på rådhuset
• Axel vil give Brøndby åndelighed og bedre psykiatri
• Træ og spidse pinde giver Fatih ro til at rykke Brøndby
• Carsten vil skrue ned for både skatter og støj
• Özkan henter politisk inspiration i bikuben og finder balancen på fire hjul
• Poul har dømt i en OL-finale - nu går han efter Brøndbys vælgere
• Michael vil skrue ned for bureaukratiet - og op for respekten
• Irfan vil bruge sit liv i Brøndby Strand til at skabe forandring på rådhuset
• Maja har en fortid som snackdronning - nu kæmper hun for social retfærdighed