I flere år har ryttere og heste i Hørsholm Rideklub levet med et stort og farligt problem. Det skræmmer hestene og forskrækker de mindste ryttere, som i flere tilfælde bliver kastet af og lander på jorden. Fra rideklubben har man forsøgt at råbe kommunen og politiet op, men det har ikke hjulpet. Derfor har de taget sagen i egen hånd.
Opråb fra rideklub: - Fartbøller i sportsvogne skaber farlige øjeblikke for ryttere og heste
Hørsholm Rideklub oplever stigende problem med fartglade bilister, der skræmmer hestene, når der gasses op og køres forbi i høj fart trods 40 km/t-zone. Kommunen er i gang med at kigge på sagen.