Få gratis genbrug i Ishøj

Genbrugscenteret i Ishøj inviterer til åben lagerdag.

Genbrugscenteret i Ishøj inviterer til åben lagerdag.

Foto: Presse

For første gang inviterer Vestforbrænding borgerne indenfor til en åben lagerdag i Genbrugscenteret i Ishøj. Her kan man gratis tage møbler, køkkenudstyr, boligtilbehør, legetøj og meget mere med hjem.

Det er lørdag 4. oktober, at Vestforbrænding inviterer borgerne indenfor. Her kan alle gå på opdagelse blandt de mange genbrugsemner, som er indsamlet på tværs af syv genbrugsstationer i Vestforbrændings opland og tage dem med hjem uden at betale. Dog må man kun tage ting fra genbrugscenteret én gang, og man må kun tage det med, som man selv kan bære.

- Genbrugscenteret er normalt lukker, fordi vi typisk donerer genbrugsemner til velgørende organisationer og frivillige foreninger i vores ejerkommuner. Men denne gang har vi så meget på lager, at vi også kan dele ud til alle interesserede. Det betyder, at endnu flere ting får nyt liv til glæde for både miljøet og lokalsamfundet. siger Stig Nielsen, der er genbrugschef.

Genbrugscenteret er en afgørende del af Vestforbrændings strategiske mål om at genbruge 30.000 tons årligt. Genbrugscenteret har til formål at være en central for alle de ting, som borgere har sat til siden til genbrug på genbrugsstationerne. Vestforbrænding forsøger herefter at afsætte genbrugsemner til for eksempel virksomheder, organisationer og frivillige foreninger for at fremme en cirkulær økonomi.

På dagen vil borgerne kunne finde alt fra møbler og køkkenudstyr til boligtilbehør, legetøj og mange andet. Der er åbent fra klokken 10.00 til 15.00 på Genbrugscenteret i Ishøj, der ligger på Industrigrenen 19. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...