Ny Allerødgårds marker er den måske væsentligste del af Blovstrød, som stort set ingen Blovstrød-borgere nogensinde har betrådt. De skaber et åbent landskab, der, udover garderkasernen i Høveltes øvelsesterræn, udgør det første åbne åndehul, man når til, hvis man begiver sig fra Fælledparken i København og nordpå af det, der ender ud som Kongevejen. Derfor har mange lokale også en holdning til markerne. Og derfor har der trods mange forslag hen over årene ikke kunne træffes en politisk beslutning om markerne. Indtil nu.
Byggegrund eller naturperle? Omstridte marker har nu endelig fået deres fremtid afklaret, sådan næsten da
Ny Allerødgårds jorde skal efter en gedigen politisk forhandling omlægges til natur.