Kentucky Fried Chicken (KFC) havnede i sommer i en af de største shitstorme om fødevaresikkerhed, som er set hos en fastfoodkæde her til lands. Nu lukker samtlige af restaurantens filialer og sælger ud af deres inventar, og du kan derfor også få fingrene i alt fra Red Bull-dåser til køleskabe fra den historiske restaurant i Rødovre.
Læs også
- Alle danske KFC-restauranter får smiley med sur eller lige mund
- KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark
- KFC-medarbejder nægtede adgang til telefon under kontrolbesøg - så blev politiet tilkaldt
Auktionshuset Dab står i disse dage for at sælge primært køkkenudstyr fra alle landets KFC-restauranter til højest bydende.
I skrivende stund står over 100 kilo mel i 375 kroner, og en softicemaskine står i 5.400 kroner.
Der er i alt 89 opslag at finde fra restauranten i Rødovre på auktionshusets hjemmeside. Højeste bud er i øjeblikket på en pappresser, hvor højeste bud lyder på 5.600 kroner.
Flere opslag har endnu ikke modtaget nogen bud. Det gælder blandt andet en Samsung-computerskærm og en vaskestation med sæbedispenser.

I alt 10 restauranter og et hovedlager sælger ud af deres udstyr gennem auktionshuset.
Men du skal skynde dig, hvis du vil nå at lægge et bud på inventaret, da der falder hammerslag allerede på torsdag den 25. september klokken 14.59.
Alle opslagene fra Rødovre-restauranten finder du ved at klikke her.