Planerne om en ny højspændingsledning tværs gennem Faxe Kommune har siden begyndelsen af sommeren givet anledning til stor debat blandt borgere, politikere, og de projektansvarlige. Bekymringen har særligt handlet om de op til 44 meter høje master, som Energinet planlægger at føre tværs gennem det sydsjællandske landskab. Nu har sagen taget en ny udvikling.
Borgmester går med i fælles opråb
- Kabler skal graves ned, hvor det er muligt, siger Ole Vive (V), der i sidste uge satte sin underskrift i en fælleserklæring henvendt til Christiansborg.