Hotel- og resortejere tripper i kulissen: - Nu vil vi gerne snart have nøglerne

ESS-Group bygger et nyt femstjernet resort i Køge, der skal skabe 200 lokale arbejdspladser og tiltrække både danske og internationale gæster.

Denne illustration viser, hvordan resortet kommer til at se ud, når det er færdigbygget.

Denne illustration viser, hvordan resortet kommer til at se ud, når det er færdigbygget.

Foto: Rox Resort

Siger man ordet resort og all inklusiv, hvor alt er tæt på, og hvor man blot med et knips med fingrene kan få lige, hvad man ønsker sig, så tænker de fleste danskere med stor sandsynlighed på sydlige destinationer i Spanien, Tyrkiet, Grækenland eller noget helt fjerde. De færreste tænker nok på Køge og Danmark i den forbindelse, men det vil et nyt resort i Køge gerne forsøge at lave om på. De vil sætte Køge og området omkring den gamle købsstad i scene på en helt ny måde, også i form af 200 nye lokale arbejdspladser.

Den Korte Version
  • ESS-Group bygger et nyt femstjernet resort i Køge, der skal skabe 200 lokale arbejdspladser og tiltrække både danske og internationale gæster.
  • CEO Carl Hegestad og hotelmanager Daniel Dam har fulgt byggeriet tæt fra en skurvogn ved byggepladsen, og de ser frem til åbningen den 1. november.
  • Rox Resort tilbyder luksuriøse faciliteter som tre pools, to restauranter, fem barer og ni konferencelokaler, med fokus på både lokale og internationale gæster.
  • Resortet har oplevet stor interesse fra jobansøgere med over 2000 ansøgninger, hvilket har overrasket ledelsen positivt.
  • Restauranten The Smith fokuserer på velsmagende mad uden at stræbe efter Michelin-stjerner, hvilket afspejler stedets fokus på underspillet luksus.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Det er ESS-Group, som primært har deres hoteller i Sverige, dog også et i Norge og snart to i Danmark, som har set sig varm på Køge, og placeringen tæt på stranden og havnen.

- Vi har kigget meget mod syden i forhold til stil og udtryk, men en af de største årsager til, at Rox Resort bliver bygget, er at mange af vores kunder har efterspurgt et alternativ herpå egnen. Resorts er typisk en Nordsjælland-ting, og den tankegang vil vi gerne udfordre, da vi mener, at Køge og området her kan tilbyde det samme, og lidt til. Vi har UNESCO-verdensarv tæt på og nogle af de bedste badestrande og omgivelser her, siger CEO, Carl Hegestad, om det femstjernede resort.

Det er hotelchef, Daniel Dam, people & culture manager, Kia Ellegaard Saouma, CEO, Carl Hegestad og kommerciel direktør, Jens Hedin, som er nogle af frontfigurerne bag det nye resort.
Det er hotelchef, Daniel Dam, people & culture manager, Kia Ellegaard Saouma, CEO, Carl Hegestad og kommerciel direktør, Jens Hedin, som er nogle af frontfigurerne bag det nye resort. Foto: Rox Resort

Tilskuer på tætteste hold

På førsteparket i en skurvogn lige ved byggepladsen har hotelmanager, Daniel Dam og CEO, Carl Hegestad på allernærmeste hold kunne se, hvordan det nye Rox Resort langsomt, men sikkert er begyndt at udvikle sig fra et fundament til et reelt resort. 

Det at kunne følge processen på allernærmeste hold har givet noget helt særligt, siger CEO i Rox Resort, Carl Hegestad.

-Det har været en vild fed oplevelse at være helt tæt på byggeriet og kunne følge med i, hvordan udviklingen har været. Det har betydet meget for os, og det har været et samtaleemne her i vognen og bygget spændingen op i takt med, at mere og mere er blevet bygget. Det giver en følelse af, at nu er det altså snart nu. Nu er ventetiden snart ovre, og nu skal vi i gang med det rigtige sjove, og det som virkelig gælder.

Intet resort uden en pool. Her ser man poolen på toppen af rox resort.
Intet resort uden en pool. Her ser man poolen på toppen af rox resort. Foto: Rox Resort

Han tilføjer:

- Det kribler i fingrene for snart at komme ind og se resortet inde fra. Alle møbler er bestilt, nu mangler vi bare at få nøglerne, for dem vil vi gerne snart have. Vi kan næsten ikke vente længere, forklarer Carl Hegestad, og tilføjer, at de vil få overdraget nøglerne i slutningen af september, hvilket vil give holdet lidt mere end en måned til at komme på plads, inden hotellet tager imod de første gæster den 1. november.

Her kan hard hatten endelig blive udskiftet med et mere passende resort-outfit.

International vs national

Det nye resort åbnede for deres bookinger i juli måned, og allerede nu mærker de en enorm interesse fra Danmark og ikke mindst Skandinavien, som gerne vil booke sig ind og få en femstjernet oplevelse i omgivelserne ved Køge.

Det er dog langt fra 'blot' de nordiske gæster, som resortet holder øje med. 

Baggrund om rox resort.

Hotellet tilbyder tre pools, to restauranter, fem barer, sauna, tagterrasse og mere.

Indretningen fokuserer på luksus og plads, med en indendørs pool og eksklusive opholdsområder.

Restauranten, The Smith, byder på en international stil fra 1920'erne med et spicy twist.

Hotellet kommer til at have mere end 300 ansatte - hvor hovedsproget bliver engelsk

Udover de daglige gæster indeholder Rox Resort ni konferencelokaler og kan også huse bryllupper og så videre.

Kilde: Rox Resort

Ambitionerne for det femstjernede resort rækker til mere end det. 

De vil gerne være globale og lokke turister til fra hele verdenen.

- Vi har stort fokus på det internationale marked, hvilket er nyt for ESS, som opererer primært med et fokus på Skandinavien. Vi kigger især mod USA og Sydøstasien (Singapore og Australien). Carl og vores kommercielle chef Jens Hedin, var i New York sidste forår, med stor succes for at skabe opmærksomhed omkring vores resort i Køge. Vi håber selvfølgelig også at kunne tiltrække gæster lokalt, nationalt og fra de andre europæiske lande, siger hotelmanager, Daniel Dam.

Det er dog fortsat muligt at booke et ophold på det nye resort og være en af de allerførste gæster.

-Det har været en vild fed oplevelse at være helt tæt på byggeriet og kunne følge med i, hvordan udviklingen har været. Det har betydet meget for os, og det har været et samtaleemne her i vognen.

CEO i Rox Resort, Carl Hegestad

Det har overrasket mest

Selvom holdet bag Rox Resort alle har en masse erfaring i hotel- og restaurationsbranchen er det at være med helt fra starten af og bygge et nyt resort op fra bunden ikke hverdagskost. Faktisk er det første gang, at de prøver det.

Hvad har overrasket mest i denne her proces?

- Det har helt klart været den store interesse for, at ville arbejde hos os og blive en del af vores team. Vi er blevet væltet bagover af ansøgninger, og fik over 2000. Det havde vi ikke regnet med, men folk har virkelig købt ind på vores projekt og ønsket at blive en del af det, fortæller Carl Hegestad.

Tidligere var Sjællandske Nyheder med, da minister for byer og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin besøgte Rox Resort til en snak om turismeperspektivet i området.
Tidligere var Sjællandske Nyheder med, da minister for byer og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin besøgte Rox Resort til en snak om turismeperspektivet i området. Foto: Thomas Olsen

Mad uden fine fornemmelser

Man kan ikke have et resort som dette uden restauranter, som skal servicere de mange gæster. 

Hos Rox Resort hedder restauranten 'The Smith', som tilbyder mange forskellige retter fra hele verden med et twist, og her er fokus på maden og ikke stjernerne, mens den anden restaurant fokuserer på morgenmad.

- Vi sigter eller stræber ikke efter michelin-stjerner, men tager selvfølgelig gladeligt imod, hvis de mener, at vores mad fortjener det. Det er ikke der vores fokus er. Det er i stedet på at servere god og velsmagende mad, som folk kan forholde sig til og ved, hvad er, fortæller hotelmanager, Daniel Dam.

Denne udtalelse ligger meget godt i tråd med stedets ånd, som fokuserer på underspillet luksus i skønne rammer. Det er i hvert fald den fornemmelse, som Carl, Daniel og resten af teamet udstråler.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...