Antisemitisk graffiti på gymnasium anmeldt til politiet

Hagekors og hadefulde ytringer på skolens toilet. 

Antisemitiske og stærkt krænkende ytringer på elevtoilet har medført til en politianmeldelse fortæller skolens rektor.

Antisemitiske og stærkt krænkende ytringer på elevtoilet har medført til en politianmeldelse fortæller skolens rektor.

Foto: Arkivfoto

Voldsomme racistiske, antisemitiske og holocaust-benægtende ytringer på toiletvæggen på et lokalt gymnasium i Gentofte. Det var, hvad elever mødte ind til i sidste uge.  

'Jøder voldtager børn'

'Hitler gjorde intet forkert'

Et nazistisk svastika malet over andet graffiti, hvor der står 'fuck nazister'. 

Fredag bragte B.T nyheden om, at de havde modtaget billeder af graffitien fra bekymrede elever på Aurehøj Gymnasium. 

Sjællandske Nyheder har forsøgt at få skolens rektor Anette Hestbæk Jørgensen i tale. Hun har i stedet valgt at udsende en fælles pressemeddelelse, hvori hun tager stærkt afstand fra graffitien. 

Fjernet med det samme

I sidste uge blev ledelsen gjort opmærksom på, at der var tegnet graffiti på et elevtoilet med antisemitiske og stærkt krænkende indhold. De blev orienteret om det om eftermiddagen, og graffitien blev fjernet, inden eleverne mødte ind på skolen næste morgen, fortæller Anette Hestbæk Jørgensen i pressemeddelelsen. 

Efter hændelsen udsendte ledelsen beskeder til skolens elever og personale, hvor de gjorde opmærksomme på, at gymnasiet tog stærkt afstand fra ytringerne. 

- Sådanne handlinger er uacceptable og strider mod alle vores værdier som gymnasium. Hændelsen er anmeldt til politiet, skriver Anette Hestbæk Jørgensen. 

Lang tradition

På Aurehøj Gymnasium er der en lang tradition for, at elever tegner graffiti på skolens toiletter. Det er dog kun tilladt med varme og positive hilsener og kommentarer. 

- Når der en sjælden gang skrives graffiti, som ikke har positive hensigter, fjerner vi dem altid hurtigt - og ofte i forbindelse med, at vores elever selv gør os i ledelsen opmærksomme på, hvis der er udtalelser, de finder stødende eller på anden måde ubehagelige, skriver rektoren. 

Anette Hestbæk Jørgensen afslutter pressemeddelelsen med, at hun ikke har yderligere kommentarer til sagen. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...