Her er Rødovres nye købmand

Man vil nu møde et nyt ansigt i butikken på Kaffevej, når man fylder indkøbsvognen.

Man vil nu møde et nyt ansigt i butikken på Kaffevej, når man fylder indkøbsvognen.

Foto: Jens Wollesen

Nu sker der noget nyt i den lokale Rema 1000 på Kaffevej i Rødovre. Her har Sebastian Johansen nemlig overtaget nøglerne og ansvaret for butikken fra onsdag den 17. september. I forbindelse med overdragelsen holder butikken lukket hele onsdag den 17. september.

24-årige Sebastian Johansen kommer med flere års erfaring inden for detailbranchen. De seneste fem år har han været en del af Rema 1000 - først som elev og senest souschef i Rema 1000 på henholdsvis Østerbro og i Søborg. 

Har taget lederuddannelse

I samme periode har han også gennemført discountkædens interne talentuddannelse og er nu klar til at stå på egne ben:

- Jeg glæder mig enormt meget til at blive lokal, selvstændig købmand. Det har jeg sigtet efter i lang tid, fortæller Sebastian Johansen i en pressemeddelelse fra Rema 1000.

- Som købmand vil jeg gøre mit bedste for at blive en aktiv del af lokalområdet, ligesom jeg vil støtte op omkring forskellige fællesskaber. Men vigtigst af alt vil jeg bygge videre på det gode arbejde i butikken, mens jeg sætter mit eget præg, lyder den nye købmands løfte.

Som købmand vil jeg gøre mit bedste for at blive en aktiv del af lokalområdet, ligesom jeg vil støtte op omkring forskellige fællesskaber.

Sebastian Johansen
24-årige Sebastian Johansen er ny købmand i Rema 1000 på Kaffevej fra 17. september.
24-årige Sebastian Johansen er ny købmand i Rema 1000 på Kaffevej fra 17. september. Foto: Presse

Selvom Sebastian Johansen står overfor sin debut som købmand, har årene som henholdsvis elev og souschef rustet ham. Derfor har han planen klar for, hvordan butikken skal drives:

- Som købmand kommer jeg til at have særligt fokus på vores frugt- og grøntafdeling. Det er det første, vores kunder møder, og her skal de kunne lade sig inspirere hver eneste dag, afslører Sebastian Johansen.

Bor i Nordvest

Privat bor Sebastian Johansen i Nordvest sammen med sin kæreste. Når han ikke er at finde i Rema-skjorten, nyder han at cykle og komme ud i naturen.

Åbningstiderne vil fortsat være kl.  8-21.45 alle ugens dage.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...