En metaldetektor gik amok på en mark, og det blev starten på en opdagelse, der tog pippet fra detektorføreren Kenny Thygesen. Hvad der begyndte som en almindelig dag med metaldetektoren, udviklede sig til et fund af en skat fra vikingetiden, der nu kaster nyt lys over fortiden.
Hjælp, vi har fundet en skat. Det tog fuldstændig pippet fra detektorføreren Kenny Thygesen, da metaldetektoren gik amok, og han kunne grave den ene mønt efter den anden op af jorden på marken.
- Detektorføreren Kenny Thygesen fandt en sølvskat fra vikingetiden på en mark nær Holbæk.
- Skatten indeholdt mønter, sølvarmringe og andre genstande fra 900-tallet.
- Arkæolog Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark bekræftede fundets betydning.
- Udgravninger afslørede et stort hus nær skatten, muligvis brugt til ritualer.
- Fundet kan kaste lys over vikingetidens økonomi og samfundsstruktur.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Her var også sølvarmringe, spænder, andre dele af smykker og små sølvbarrer. Kenny Thygesen havde i en pause lige siddet og joket med, at han nu gerne ville finde en hel dirhem, og det gjorde han da i den grad.
- Det er en ret fantastisk skat fra en gang i 900-tallet, de her har fundet, siger en begejstret Jens Ulriksen, arkæolog og leder af Center for Vikingestudier på Museum Sydøstdanmark.
Detektorfolket
Kenny Thygesen var denne dag af sted sammen med Tommy Grønvold og Carina Boese for at dyrke deres fælles passion. De har gået sammen med deres metaldetektorer i en del år.
Jeg har været bidt af arkæologi siden folkeskolen.
Tommy Grønvold
- Jeg har været bidt af arkæologi siden folkeskolen, siger Tommy Grønvold, der bor i Stenlille sammen med Carina Boese, mens Kenny Thygesen bor i nærheden af Holbæk.
Tommy Grønvold startede i sin tid med at finde ting fra stenalderen og købte så en detektor, da han havde råd til det.
De går alle tre med metaldetektor så meget, de kan få tid til og udvælger steder efter navne på byer og marker. Og så kræver det selvfølgelig lige lodsejerens tilladelse, inden de kan gå i gang med at undersøge et sted. Samtidig finder de også blå og andet metalaffald, som de sælger, så de rydder samtidig også op i naturen.
Denne helt særlige dag var de startet med at gå med metaldetektor på nogle nabomarker, og da landmanden på "skattemarken" var ude for at tilse sine afgrøder, fik de også hans tilladelse til at lede her.
- Vi finder lidt småklip og vægtlodder fra vikingetiden den første times tid og holder så kaffepause. Men der går kun 10-15 minutter efter pausen, før Kenny skriver: "Hjælp, vi har fundet en skat" i vores gruppe på Messenger, fortæller Carina Boese.
- Han ser helt forkert ud i ansigtet og står og vifter med armene, siger hun.
- I første spadestik fik jeg en hel dirhem, et armånd og flere andre ting. Det tog pippet helt fra mig, fortæller Kenny Thygesen.
Once in a lifetime
Jævnligt finder de halve meget slidte mønter, men dette var noget helt andet. Mønterne var i fin stand, og der var mange af dem, så de var ikke i tvivl om, at det var danefæ.
- Vi ringede med det samme til Jens Ulriksen, som kom og kiggede på fundet, siger Carina Boese.
De ringede til mig klokken 17.20 en søndag, og jeg sagde, jeg er der om 20 minutter.
Jens Ulriksen, arkæolog og leder af Center for Vikingestudier på Museum Sydøstdanmark
- De ringede til mig klokken 17.20 en søndag, og jeg sagde, jeg er der om 20 minutter, sige arkæologen, som røg ud ad døren med det samme. Det var der også grund til. Det var den 29. september - i 2024.
- Det her det er once in a lifetime, siger Carina Boese om samlingen, hvor størstedelen af mønterne formentlig er kommet fra kalifatet, der opstod i det 7. århundredes Arabien, via de russiske floder.
- Vi har enormt meget gavn af det, de kan, pointerer Jens Ulriksen.
Krukke fyldt med sølv
Der er tidligere gjort fund i området her ved Ting Jellinge. De stammer fra romersk jernalder til den tidlige middelalder og dækker således over næsten 1000 år.
Her kunne man se kanten af en krukke, så skatten har været fyldt i et lille lerkar, som så er gravet ned. Hele skatten bestod af flere hundrede genstande, mest mønter, og blev pillet op af jorden af museets folk med en håndskovl et par uger efter fundet.
- Det er imponerende, at skatten ikke har været rørt at ploven i mange år. Det er kun de seneste 10-20 år, landbrugsredskaber har kørt delene rundt i muldjorden, siger Jens Ulriksen.
Men hvorfor lå skatten her?
En uges udgravning
Det blev man lidt klogere på i den forgangne uge, hvor museet lavede en prøvegravning på et lille hjørne af det område, hvor der er gjort detektorfund.
- Vi blev enormt overraskede, for det viser sig, at der ligger et kæmpestort hus. Skatten var begravet meget tæt på det nordøstlige hjørne af huset, fortæller Jens Ulriksen, for udgravningerne afslørede en masse stolpehuller, hvoraf de mest interessante viser omridset af det meget store hus.
Huset er 8-9 meter bredt og mindst 38 og nok snarere 50 meter langt, for det er ikke helt frilagt.
- Det har formentlig været brugt til blotfester (offerfester. red.) og andre ritualer, hvor der var mange samlet, siger Jens Ulriksen, som vil søge om penge til yderligere udgravninger i området.
- Jeg vil rigtig gerne grave huset helt frit. Ud fra formen tænker jeg, at det er fra vikingetiden. Jeg har ikke fundet så stort et hus, siden jeg var med til at lave udgravningerne i Lejre, siger Jens Ulriksen, som er spændt på, hvad der ellers var af bebyggelse i området.
- Vi har en formodning om, at der også lå nogle huse oppe ved vejen, så der har været en gård eller en landsby her, siger han.
Da museets folk kørte fra udgravningsstedet fredag var bilen fyldt med jordprøver, hvori der forhåbentlig er noget materiale, som kan bruges til kulstof 14-datering af bebyggelsen. Der går cirka et år, før museet har svarene på prøverne.
Starten af 900-tallet
- Det er lang tid at gå og holde tæt med, at man har gjort sådan et fund, siger Carina Boese, for det var en hemmelighed, indtil udgravningen i sidste uge var overstået.
At der gik så lang tid fra opdagelse til udgravning på området skyldes, at der først skulle søges penge til det hos Slots- og Kulturstyrelsen, og så skulle det samtidig afstemmes med landmandens brug af området.
- Der var lige sået raps på marken, da vi gik her sidste år, men der gav landmanden os altså lov til at gå her alligevel, mindes Carina Boese.
Der er årstal på alle mønterne, hvoraf de fleste er ældre arabiske mønter og især dirhams af sølv, som i stor stil kom til Danmark i vikingetiden.
Detektorfolkene har fået et par af dem dateret til starten af 900-tallet, hvilket stemmer fuldstændig overens med Nationalmuseets melding om, at to af mønterne er fra 900-910.
- Der er også en halv mønt slået ned Dorestad i Holland, som var en kæmpe stor handelsplads som også handlede med det danske område. Den er ret sjælden, siger Jens Ulriksen.
Vægtøkonomi
Hvis vi overhovedet har nogle kontanter, så er vi i dag vant til, at mønter er det værd, som der står på dem.
- Det var ligegyldigt i vikingetiden. Der handlede det om, hvad det vejede. Man gik med sølvet på sig og klippede det af, man skulle bruge, forklarer Jens Ulriksen.
Ting Jellinge ligger cirka 13 kilometer fra Boeslunde, som var et vigtigt sted i vikingetiden, så Jens Ulriksen tænker, der har været en sammenhæng mellem de to steder. Ligesom der var satelitter omkring Lejre.
Men hvorfor blev skatten gravet ned? Og hvorfor blev den ikke gravet op igen? Er her tale om en gave eller et offer? Og hvem har gravet den ned?
- I arkæologisk sammenhæng er det her et ret ukendt område, siger Jens Ulriksen, for de lovpligtige arkæologiske udgravninger laves inden der skal bygges på et område, som for eksempel når der skal laves ny motorvej og nyt erhvervsbyggeri.
Så det er udelukkende på grund af detektorførernes fund, at der nu er blevet gravet ved Ting Jellinge. De får metalværdien og en dusør for deres fund, mens Jens Ulriksen håber at få midler til at kunne grave videre i området inden for en overskuelig fremtid.