Mette Ehlers Mikkelsen har besøgt alle lande i verden

Mette Ehlers Mikkelsen har som første danske kvinde og som eneste fraskilte mor i verden rejst til alle verdens lande.

Mette Ehlers Mikkelsen har som første danske kvinde og som eneste fraskilte mor i verden rejst til alle verdens lande.

Foto: Presse

Græse-Sigerslevvesters Foredragsforening starter sin 135. sæson med et spændende foredrag, når eventyrer, forfatter og tidligere diplomat Mette Ehlers Mikkelsen gæster Kulturhuset Elværket i Frederikssund onsdag 1. oktober klokken 19.00. Foredraget med titlen “Rejs med til alle verdens lande - krig, krokodiller og kærlighed!” giver publikum et unikt indblik i en livslang rejse gennem alle verdens lande.

Mette Ehlers Mikkelsen har som første danske kvinde og som eneste fraskilte mor i verden rejst til alle verdens lande, ofte med sine tre børn som rejsekammerater. I foredraget vil hun dele sine indtryk fra verdens mest udfordrende lokaliteter, lige fra krigszoner til møder med to helt særlige krokodiller.

Hun fortæller om at rejse med åbne sanser og åbent hjerte, om at sige jobbet op for at nå en livsdrøm, og om endelig - på fjerde forsøg - at gennemføre Pyongyang Marathon i Nordkorea og sætte det sidste flueben på sit livsprojekt.

Foredraget giver også et indblik i, hvordan drømme kan blive til virkelighed gennem prioritering, viljestyrke og mod til at tage sine børn med på rejsen. Mette Ehlers Mikkelsen, der er cand.scient.pol. og tidligere erhvervsrådgiver i Udenrigsministeriet og Danida, er desuden engageret i internationale rejsefællesskaber som De Berejstes Klub og Nomad Mania.

Foredraget er åbent for alle interesserede, og billetter kan købes på foredragsforeningen.nemtilmeld.dk. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...