Tusindvis af unge i Danmark risikerer at stå uden fodfæste i livet. Nye tal viser, at 44.600 unge mellem 15 og 24 år hverken er i job eller under uddannelse. Det svarer til 6,6 procent af aldersgruppen – markant mere end regeringens mål om at halvere tallet, så det ligger på 3,5 procent, inden 2030.
Særligt yderkommuner som Holbæk, Kalundborg og Odsherred kæmper med høje andele, mens de større byområder generelt klarer sig bedre.
Dermed vokser kløften mellem land og by, når det gælder unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse.
Flere unge står uden job og uddannelse i Nordvestsjælland
De tre nordvestsjællandske kommuner kæmper med at få de unge i uddannelse og job og 2030-målene synes langt væk.