Pludselig gik signalet fra storken helt amok

Storken Ole, som er fra kuldet fra Gundsølille fra sommeren 2024 er blevet jammet af en mellemøstlig efterretningstjeneste.

Storken Ole, som er fra kuldet fra Gundsølille fra sommeren 2024 er blevet jammet af en mellemøstlig efterretningstjeneste.

Foto: Merete Carøe/Storkene.dk

Alt gik som planlagt på flyveturen mod Afrika, men pludselig gik gps-signal fra stork fra Gundsølille helt amok og den fløj stik nord med 450 kilometer i timen.

Det var den oplevede de fik hos storkene.dk, som sætter gps på danske storke og via en app holder øje med deres færden. Dem der kikkede med på storken Ole, som er en af ungerne fra Gundsølille fra forrig sommer, fik sig pludselig en usædvanlig oplevelse.

- Det var bare helt forkert. En stork flyver med 25-30 kilometer i timen, så en hastighed på 450 kilometer i timen virker jo ikke videre sandsynlig. Vi anede ikke hvad der foregik. Men da så signalet stoppede på en jordansk militærbase og forsvandt, så faldt 10-øreren. Oles signal er blevet jammet af noget militær- eller efterretningstjeneste. Storpolitik kan man ikke lige gardere sig imod når man er stork, siger Lise Mäklenburg, som er ansvarlig for gps-programmet hos storkene.dk.

Gps-signalet forsvandt den 3. september og siden har der ikke været kontakt til Ole-stork. Men det bekymrer ikke Lise Mäklenburg.

- Ole har jo aldrig været på den militærbase. Han er bare fløjet videre. Mit gæt er, at han befinder sig i Sudan, uden telemaster og derfor hører vi ikke fra ham, før han igen er et sted med tele-forbindelse, siger hun.

Det militære område hvor Oles gps sidst har været aktiv er lige ved Amman Queen Alia International Airport, som er den internationale lufthavn til Jordans hovedstad Amman.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...