Alle er velkomne, når Furesø Rotary Klub mandag den 22. september kl. 17.45-19.15 får besøg af Danmarks tidligere ambassadør i Indien, Freddy Svane.
I sit foredrag vil han sætte fokus på Indiens rolle i fremtidens verden.
Freddy Svane har haft direkte adgang til premierminister Modi og vil tage tilhørerne med bag kulisserne i geopolitik, grøn vækst og global magtbalancering - samt give sine bud på, hvordan Indien former fremtiden.
Foredraget foregår i Furesø Golfklub, Hestkøb Vænge 4, og begynder med spisning.
Tilmelding til Michael Bedsted Larsen på telefon 4078 3317 eller mbl@atriumpartners.dk.