Joost El i Rødvig er et kendt navn for mange rundt om på Stevns og Sydøstsjælland. Efter 20 år skifter virksomheden snart hænder.
- Joost El i Rødvig, en kendt elektrikerforretning på Stevns, skifter ejerskab efter 20 år.
- Carsten Joost overdrager virksomheden til Michael Carlsen den 30. september 2025.
- Michael Carlsen har været en del af virksomheden næsten fra starten og har haft den daglige ledelse det sidste halve år.
- Carsten Joost er stolt over at overdrage en sund virksomhed og vil fortsætte som konsulent.
- Reception for overdragelsen afholdes den 3. oktober på Rødvig Kro og Badehotel.
Carsten Joost overlader nemlig ledningerne til Michael Carlsen.
Overdragelsen er officiel den 30. september 2025, men Carsten vil stadig være lidt med på sidelinjen som selvstændig konsulent, hvis der er brug for hans assistance.
Naturlig overgang
Michael Carlsen har været en del af Joost El næsten fra starten og glæder sig til at skulle drive forretningen videre.
- Carsten og jeg har gennem de sidste fire år arbejdet på det her. Vi har lagt en strategi, og jeg har løbende fået overdraget mere og mere ansvar. Så det kommer meget naturligt, selvom det er lidt trist, at Carsten nu slipper helt, siger Michael Carlsen i en pressemeddelelse.
Det vil derfor heller ikke komme bag på virksomhedens faste kunder og samarbejdspartnere, at virksomhedsoverdragelsen nu endelig er helt på plads.
- Michael har haft den daglige ledelse gennem det sidste halve år. Det er også ham, der har taget telefonen og stået for alle ordre. Så medarbejderne og kunderne kender ham og der kommer på den måde ikke til at ske nogle ændringer, siger Carsten Joost.
Giver stafetten videre
Carsten Joost er en glad at kunne overdrage en sund og robust virksomhed.
- Jeg er stolt over at kunne give stafetten videre til Michael. Og jeg siger mange tak for samarbejdet til både ham, mine medarbejdere, kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Nu er målet at få en mindre hektisk hverdag med mindre ledelsesansvar, men jeg skal stadig arbejde. Med hvad, det vil tiden vise, udtaler Carsten Joost i pressemeddelelsen.
Næste generation
Både den snart forhenværende ejer og den kommende ejer af Joost El lægger stor vigtighed i arbejdet med unge og lærlinge og uddannelsen af næste generation elektrikere.
- Vi arbejder videre med de unge, vores lærlinge og uddannelse generelt, så vi også har de bedste medarbejdere i fremtiden, siger Michael Carlsen.
Joost El markerer overdragelsen med en reception for familie, venner, kunder og samarbejdspartnere fredag den 3. oktober klokken 13.30 på Rødvig Kro og Badehotel.