Hundeskove har det bedre end frygtet

Hundejere og deres firbenede venner kan ånde lettet op.

Hundejere og deres firbenede venner kan ånde lettet op.

Foto: Privat

Buller, Pepsi, Molly og Henry - og deres to-benede ejere kan ånde lettet op.

Naturstyrelsen har inspiceret hegnet omkring to af byens populære hundeskove, Even og Rønnebæk Fælled, som begge stod til midlertidig lukning, mens hegnet skulle skiftes ud.

Men nu er der opløftende nyt i sagen, oplyser skovfoged i Naturstyrelsen Storstrøm, Mette Buhr.

- Hegnet har begge steder vist sig at være i langt bedre forfatning end vi frygtede. Derfor bliver det ikke nødvendigt at skifte hegn rundtom hundeskovene. Vi kan nøjes med at skifte et par pæle og låger, siger hun.

Kortvarig operation

Dermed bliver der tale om en meget kortvarig operation, når entreprenøren kommer forbi og banker nye pæle ned. Og måske bliver det slet ikke nødvendigt at lukke hundeskovene af, mens arbejdet står på, vurderer Naturstyrelsen.

Læs også

Hvis det alligevel bliver nødvendigt kortvarigt at lukke hundeskovene i Rønnebæk og Even er der fine lufte-muligheder andre steder i byen, hvor hundeskovene ved Gl. Præstøvej, Vridsløse og Herlufsholm står klar til at invitere hundene indenfor til en tur uden snor.

Naturstyrelsen Storstrøm har inspiceret hundeskove overalt i området. Entreprenøren er begyndt i Nakskov og arbejder sig nordpå, så præcis hvornår han kommer til Næstved, afhænger af, hvor meget arbejde der skal udføres i hver enkelt hundeskov.

Danmark tæller i dag over 250 hundeskove, som er blevet vældigt populære fordi hundene kan løbe frit og socialisere sig med andre hunde, mens hundeejere kan sludre lidt om løst og fast imens.

Jørgen Hauge kommer dagligt i Rønnebæk Hundeskov for at lufte sin Engelske Setter.
Jørgen Hauge kommer dagligt i Rønnebæk Hundeskov for at lufte sin Engelske Setter. Foto: Foto: Kim Palm

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...