Mindst 4070 grønlandske kvinder fik opsat spiral

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede undskyldt for spiralsagen, inden udredningen var færdig. (Arkivfoto).

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede undskyldt for spiralsagen, inden udredningen var færdig. (Arkivfoto).

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970, viser uvildig udredning om spiralsagen.

Det fremgår af udredningen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremlagt tirsdag.

354 kvinder har afgivet deres beretning til rapporten.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960'erne og 1970'erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte 27. august til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...