Hør om det danske vineventyr på Nysø

Danmark blev vinland i år 2000, og i dag er der registeret mere end 100 kommercielle vingårde og mange hobbyvinavlere. Men den danske vinhistorie begyndte faktisk på Madeira – og herregården Nysø ved Præstø spillede en rolle helt fra begyndelsen.

Det kan man høre mere om ved et foredrag i Thorvaldsen Samlingen på Nysø torsdag den 25. september kl. 18.30-20.30.

 Her vil kunstner og selvudnævnt vinnørd Poul Erik Bermann, Roskilde, servere den fascinerende historie om dansk vins historie med mulighed for at opleve den historiske vinstok ved Nysø, som på eventyrlig vis blev bragt hertil i midten af 1800-tallet.

Igennem årene har Poul Erik Bermann holdt utallige vinsmagninger for vinklubber og vinelskere over hele landet, og denne aften byder man også på et udsøgt glas vin af Malvasia-druen.

Bindende tilmelding via tlf. 2284 6266 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...