Det var ulovligt, da ejeren af Radiogrunden fældede visse træer i udkanten af Vestskoven. Det mener i hvert fald Albertslund Kommune, som nu har politianmeldt ejeren. Særligt et forhold i sagen kaldes "groft ulovligt". Selvom udvikleren på grunden forstår grundlaget for anmeldelsen, er det ikke ensbetydende med, at det skal sætte en stopper for deres byggeplaner i skoven.
Kommunen politianmelder ejere af omstridt grund
Sagen, der for alvor tog fart i foråret, går nu over i en ny fase, siger borgmesteren. Udvikleren af grunden lægger sig fladt ned.