Når et dansk universitet udsteder en grad, skal den være et løfte om faglighed og integritet. Roskilde Universitet (RUC) har brudt det løfte. Berlingske har vist, hvordan ministeriet lukkede øjnene for advarsler om faglige problemer. Frihedsbrevet har dokumenteret, at økonomien på universitetet blev reddet af betalende studerende fra Bangladesh - samtidig med, at mindst 21 falske eksamensbeviser gled gennem systemet. Det er rystende.
- Denne leder er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Roskilde Universitet har reduceret sig selv til en købmandsbutik. Ikke et fyrtårn for viden, men et kasseapparat, hvor studiepladser blev gjort til adgangsbilletter til Danmark. Det er ikke blot “uhensigtsmæssigt”, som ministeren kalder det. Det er en skandale. For når et universitet ikke længere kan garantere, at optagelsen sker på reelle kvalifikationer, undermineres selve grundlaget for, at vi andre kan have tillid til et dansk eksamensbevis.
Et universitet er ikke en virksomhed, der måler sin succes i overskud. Det er en bærer af faglighed, dannelse og tradition. Når man kan dokumentere falske beviser i dusinvis og samtidig se ledelsen beskrive betalende studerende som økonomisk redningsplanke, er det ikke blot strategi. Det er en glidebane, hvor man bytter tillid for tal på et regneark.
Og ministeren? Christina Egelund (M) siger, at hun intet vidste. Men hvad er værst - en minister, der ikke ved, hvad der foregår på et af landets universiteter, eller en minister, der vender det blinde øje til? Enten har hun ikke haft styr på sit eget område, eller også forsøger hun at skyde skylden fra sig. Begge dele er utilstrækkeligt. En minister har ansvar for mere end ord. Hun har ansvar for at sikre, at universiteterne ikke driver udlændingepolitik via studiepladser, og at fagligheden aldrig sælges for et hurtigt overskud.
At Dansk Folkeparti vil af med ministeren, og at Liberal Alliance indkalder til endnu et samråd, er politiske reaktioner. Men de bør ikke skygge for kernen i sagen. Vi kan ikke drive universiteter efter en logik, hvor udenlandske studerende udgør et økonomisk støttehjul, mens niveauet falder.
Vi risikerer at skabe en ond spiral, hvor kvaliteten undergraves, og regningen til sidst betales af danske studerende, danske arbejdspladser og det danske samfund. Universiteterne er selvejende, men de er ikke suveræne. Det må selv RUC kunne se.