Nyt liv til Damhuset

Charlotte Farup Ohrt står Dharma-huset, der åbner i Damhuset.

Charlotte Farup Ohrt står Dharma-huset, der åbner i Damhuset.

Foto: Presse

Fra 13. september 2025 genopstår Damhuset ved Mølleåen som et kulturelt frirum for krop og kreativitet.

Det ikoniske gule hus ved foden af Mølleåen har i årtier dannet ramme om kunst og fællesskab – og nu får det nyt liv. Fra september åbner Dharma-huset, hvor yoga og kunst smelter sammen i inspirerende omgivelser.

 - Jeg ønsker at skabe et sted, hvor både krop og sjæl kan finde hjem. Dharma-huset skal være et kreativt og kærligt åndehul midt i byen – med plads til både stilhed, bevægelse og inspiration, fortæller initiativtager, kunstner og yogalærer Charlotte Farup Ohrt i en pressemeddelelse. 

Hun står for de daglige yogahold, men er også en kendt kunstner i Lyngby-Taarbæk Kommune og var med til at starte Kunstnersammenslutningen Åbne Døre op i byen for over tolv år siden.

Hver dag vil huset summe af energi med yogahold for alle niveauer, yogalæreruddannelser, mindfulness og meditation. Samtidig vil væggene danne galleri for skiftende kunstudstillinger, og huset vil byde på art talks, workshops, pop-up events og en lille art café med kaffe og samtale.

Derudover vil Dharma-huset også danne ramme om teambuilding-events for virksomheder, der søger fordybelse og fællesskab i grønne og smukke omgivelser.

Der er åbningsfest lørdag d. 13.9 mellem kl.12-17.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...