Museum erhverver nyt hovedværk

Det drejer sig om Nivaagaards Malerisamling, der har sikret sig værket "Susanna og de ældste" (1644-48) af den betydningsfulde kvindelige italienske barokmaler, Artemisia Gentileschi.

Artemisia Gentileschi, 'Susanna og de ældste' (1644-48). Olie på lærred, 200 x 150 cm. Motivet skildrer den religiøse fortælling om Susanna, der under et bad overfaldes af to magtfulde mænd, som truer med at få hende anklaget for utroskab (dødsstraf), hvis hun ikke indvilliger i seksuelt samvær.

Artemisia Gentileschi, 'Susanna og de ældste' (1644-48). Olie på lærred, 200 x 150 cm. Motivet skildrer den religiøse fortælling om Susanna, der under et bad overfaldes af to magtfulde mænd, som truer med at få hende anklaget for utroskab (dødsstraf), hvis hun ikke indvilliger i seksuelt samvær.

Nivaagaards Malerisamling har som det første museum i Danmark erhvervet et stort værk af 1600-tallets enestående kvindelige kunstner, den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi (1593-ca. 1656). Det oplyser museet i en pressemeddelelse. 

Den Korte Version
  • Nivaagaards Malerisamling har som det første danske museum erhvervet et værk af den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi.
  • Værket "Susanna og de ældste" er en vigtig tilføjelse til museets samling og repræsenterer Gentileschis senere periode.
  • Artemisia Gentileschi var en af de få kvindelige kunstnere i 1600-tallet, der opnåede anerkendelse og levede af sin kunst.
  • Hendes værker er kendt for at skildre stærke kvindefigurer og bringe et unikt perspektiv til barokmaleriet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Nyerhvervelsen forestiller fortællingen om "Susanna og de ældste" i en interessant version fra hendes senere periode. Fortællingen om Susanna er et tilbagevendende hovedmotiv hos Artemisia Gentileschi og er genstand for både det tidligst kendte værk af hendes hånd, hvor hun som 17-årig viser sit talent, og i det sidst kendte værk før hendes død.

Artemisia Gentileschi får en uddannelse som maler i faderens atelier og formår som en af de få kvindelige malere i den tidlige kunsthistorie at leve af sin profession som anerkendt og uafhængig kunstner. Det på trods af et dramatisk livsforløb, hvor hun som helt ung bliver voldtaget og i den efterfølgende retssag tortureres for at bevise sandfærdigheden af sit vidneudsagn. Hun har med sine markante og teknisk dygtige værker, der repræsenterer etunikt perspektiv på stærke kvindefigurer, opnået ikonisk status.

En uomgængelig position

Artemisia Gentileschi vokser op i Rom, hvor hun oplæres som maler af sin far, den anerkendte kunstner Orazio Gentileschi, og bliver som en af de første kvinder optaget på det prestigefyldte Accademia delle Arti del Disegno i Firenze. 

Hun udvikler tidligt en stil inspireret af Caravaggios realisme og dramatiske lyssætning, men finder snart sit eget kunstneriske udtryk og motivverden. Hun opnår en betydelig anerkendelse i sin samtid, blandt andet gennem salg af værker til Medici-familien i Firenze og Englands kong Charles I.

Hun arbejdede ofte med religiøse motiver, som hun nyfortolkede i sine malerier. Inspireret af bibelske og mytologiske temaer fremhæver hun heltinder, der er i stand til at sejre over mandlig dominans gennem intelligens eller list. Med sine gentagne skildringer af skikkelser som Susanna, Judith, Maria Magdalena, Kleopatra og Lucretia portrætterer hun de kvindelige figurer som sande hovedpersoner med handlekraft, værdighed og styrke. Denne tilgang har givet Artemisia en uomgængelig position i kunsthistorien.

Artemisias motiver repræsenterer et unikt perspektiv på kvindefigurer i kunsten fra det 17. århundrede, og hun bringer en ny kraft til den kvindelige nøgenhed i barokmaleriet. Hun var en teknisk dygtig maler og mestrede den kunstneriske teknik, der bruger kraftige kontraster mellem lys og skygge til at skabe dybde, dynamiske kompositioner og dramatiske stemninger i maleriet.  

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...